Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

colligative effekter

Oprindelig forfatter OGMou Seneste forfatter Redaktionen

colligative effekter, egenskaber hos fortyndede væskeopløsninger, som bestemmes af de opløste molekylers antal, modsat additive effekter, der bestemmes af molekylernes vekselvirkning med opløsningsmidlet.

Ordet colligativ kommer af latin colligare 'sammenbinde', af kon- og ligare 'binde' og adj.endelsen -iv.

Eksempler på colligative effekter er frysepunktssænkning og kogepunktsforhøjelse i blandinger af vand og salt. Frysepunktssænkningen kendes fra saltning af isglatte veje og er en af årsagerne til, at havvand fryser ved ca. -2 °C. Graden af frysepunktssænkning og kogepunktsforhøjelse beskrives ved henholdsvis de kryoskopiske og de ebullioskopiske konstanter.

Colligative effekter kan udnyttes til at bestemme molekylmassen for det opløste stof. I særlige tilfælde forekommer frysepunktsforhøjelse, hvis det opløste stof har en struktur, der passer ind i strukturen af opløsningsmidlets faste fase.

Annonce

Osmotisk tryk er ligeledes en form for colligativ effekt (se osmose).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole G. Mouritsen: colligative effekter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58099