Aufbau-princippet, princip, der angiver, hvorledes elektronstrukturen for atomer i grundtilstanden "bygges op". Man begynder med den nøgne atomkerne og anbringer elektroner i orbitalerne, idet man benytter orbitalerne med lavest energi først. Opfyldningen af orbitaler sker i overensstemmelse med Pauliprincippet og Hunds regel, idet formålet er at finde den samlede elektronstruktur, der giver den laveste energi for atomet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Aufbau er tysk og betyder 'opbygning'.

Aufbau-princippet benyttes også, når elektronkonfigurationen for molekyler skal findes.

Se også det periodiske system.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig