Joule-Thomson-effekten, effekt, der forekommer i ikke-ideale gasser pga. intermolekylære kræfter og gasmolekylernes volumen. Gassernes tilstandsligning, som ikke tager hensyn til kræfterne og anser molekylerne for punktformige, gælder kun for ideale gasser; for ikke-ideale gasser beskrives sammenhængen mellem tryk, volumen og temperatur fx ved van der Waals-ligning, som indeholder to korrektionsled for afvigelserne fra den ideale gas. Samspillet mellem disse to led bevirker, at reale gasser ved adiabatisk ekspansion enten opvarmes eller afkøles afhængigt af, om temperaturen er over eller under en for den enkelte gas karakteristisk inversionstemperatur. Dette fænomen kaldes Joule-Thomson-effekten og udnyttes ved fortætning af gasser i Linde-maskiner.
Faktaboks
- Etymologi
- Effekten er opkaldt efter J.P. Joule og W. Thomson, som i 1853 observerede effekten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.