Jahn-Teller-teoremet, i kemien et udsagn til forståelse af geometrien af isolerede ikke-lineære molekyler, fremsat i 1937 af Hermann Arthur Jahn (1907-79) og E. Teller. Udsagnet siger, at molekyler er mindre symmetriske, end man måske skulle forvente; dette gælder selv for molekyler som overfladisk set virker meget symmetriske. Et eksempel er den hydratiserede kobberion Cu(H2O)62+, dvs. Cu2+-ionen omgivet af seks vandmolekyler. Den tilstand, hvor ikke alle Cu-H2O-afstande er ens, har lavere energi end det regelmæssige, oktaedriske kompleks med seks ens afstande.

Baggrunden for Jahn-Teller-teoremet er, at jo mere symmetrisk et molekyle er, jo flere orbitaler har da samme orbitalenergi, og jo flere forskellige elektronkonfigurationer vil så reelt kunne beskrive samme tilstand af molekylet. Man refererer til en sådan tilstand som værende orbitaludartet, og denne tilstand er ifølge Jahn og Teller mindre stabil end en ikke-orbitaludartet tilstand. Den præcise formulering af Jahn-Teller-teoremet er, at for ethvert isoleret ikke-lineært molekyle findes der altid en geometriændring, som kan fjerne en eventuel orbitaludartning af den elektroniske tilstand og derved give en mere stabil tilstand med lavere energi. Den observerede afvigelse fra regulær symmetri omtales ofte som Jahn-Teller-deformationen eller (måske lidt misvisende) Jahn-Teller-effekten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig