Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tekstiltrykning

Oprindelige forfattere JMoe og KiTof Seneste forfatter Redaktionen

tekstiltrykning, stoftrykning, placering af en eller flere farver på afgrænsede områder af et tekstilmateriale, så der fremkommer et ønsket farvet mønster. Mønsteret fremkommer vha. forskellige trykteknikker.

Grundlæggende skelnes der mellem tre teknikker: direkte tryk, ætsetryk og reservetryk. Ved direkte tryk påføres mønsteret direkte på en ufarvet eller farvet tekstilvare. Udgangsmaterialet for ætsetryk er en farvet tekstilvare, hvor der ved trykningen påføres et ætsemiddel, som fjerner farven; resultatet bliver derfor et hvidt mønster på farvet bund. Ved reservetryk trykkes det ønskede mønster med et reserveringsmiddel på den ufarvede tekstilvare, som derefter farves; reserveringsmidlet forhindrer farvning af de trykte områder, og mønsteret står derfor hvidt på en farvet bund.

Trykteknikker

Den simpleste teknik til tekstiltrykning er bloktryk, hvor mønsteret er udskåret i en blok af træ e.l., og farven overføres til tekstilet, ved at blokken dyppes i farven og derefter trykkes mod tekstilet. Denne teknik anvendes i dag stort set udelukkende til hobbypræget og kunstnerisk betonet tekstiltrykning.

Annonce

Af de industrielt anvendte trykteknikker er især rotationstryk udbredt. Skabelonen er her udført i en tynd metalplade, der er gennemhullet i mønsterområderne og sammenrullet til et rør. Disse rørformede skabeloner, én for hver farve, monteres roterbart på trykmaskinen, og tekstilbanen fremføres forbi skabelonrørene, således at de roterende rør hviler mod tekstilbanen. Farven er placeret inde i rørene, og en rakel trykker farven ud gennem perforeringerne i mønsterområderne og ned på tekstilet.

Ved rouleauxtryk er mønsteret graveret i overfladen af metalvalser. I roleauxtrykmaskiner er mønstervalserne anbragt omkring en stor midtertromle, trykcylinderen, og overførslen af farven sker, ved at tekstilbanen passerer omkring trykcylinderen mellem denne og mønstervalserne. Farven overføres ved en særlig anordning til mønstervalsernes graverede områder, hvorfra den opsuges i tekstilbanen.

Ved filmtryk (skabelontryk, silketryk, rammetryk) består skabelonen af et væskegennemtrængeligt materiale såsom fintmasket metaltråds- eller nylonvæv. De områder, der ikke skal danne mønsteret, og som derfor ikke skal være gennemtrængelige, dækkes af hærdet gelatine, lak e.l. Skabelonen opspændes i en ramme, der lægges oven på tekstilvaren, og farven presses gennem skabelonen med en rakel.

Transfertryk er en tekstiltrykmetode af forholdsvis begrænset udbredelse. Ved denne metode trykkes mønsteret først på papir. Papirbanen bringes derefter i kontakt med tekstilbanen, og overførslen af mønsteret sker ved tryk og varmepåvirkning.

Til industriel brug anvendes syntetiske pigmenter, som i det færdige tryk ligger på overfladen af tekstilfibrene, og syntetiske farvestoffer, der også trænger ind i fibrene. Se også tekstilfarvning.

Historie

Det er usikkert, om tekstiltrykningens oprindelse skal placeres i Indien eller Kina, hvor tekstiltrykning har været udført i flere tusinde år. Plinius d.æ., som levede i det 1. årh. e.Kr., står for den ældste bevarede beskrivelse af en trykteknik.

Stoftryk i Europa

Stoftrykket, der i Europa kendes fra tiden omkring 1600, var ofte udført med oliefarver, dvs. pigmenter blandet op med et bindemiddel, fx linolie, og trykt på hørlærred. Generelt var periodens tryk billige efterligninger af kostbare silkestoffer eller broderede tekstiler. Importen til Europa af indiske trykte og malede bomuldsstoffer fra begyndelsen af 1600-t. til 1800-t. er historiens største tekstile eksport fra et enkelt land. De teknisk meget dygtigt udførte og kunstnerisk pragtfulde stoffer inspirerede europæerne til for alvor at genoptage stoftrykket. Efter perioder med importforbud og trykforbud, der skulle beskytte de enkelte landes tekstilindustri, satte ophævelsen af forbuddene gang i udviklingen.

I 1759 åbnede Christophe-Philippe Oberkampf (1738-1815), uddannet gravør og farver, et stoftrykkeri i Jouy-en-Josas nær Versailles, der især blev kendt for stof, der blev trykt i én farve vha. graverede kobberplader, toile de Jouy. Et andet centrum for en betydelig tekstilindustri var Mulhouse, der havde stor succes med røde tryk og efterligninger af de kostbare, vævede kashmirsjaler fra Indien, trykt med trykblokke med metalindlæg.

Danmark

I Danmark findes en mængde "blåtryk", hvis oprindelse skal søges i Holland, hvor man på trykte tekstiler efterlignede importeret blåmalet kinesisk porcelæn. Alle større danske købstæder havde farvergårde, hvor der også blev trykt kattun; især blandt almuen var blåtryk meget udbredt. I 1700- og 1800-t. anvendtes kattuntryk som en betegnelse for tryk på bomuld, selvom man også trykte på hør. I slutningen af 1700-t. var kattuntrykkerier en af de mest indbringende grene i den danske fabriksindustri; i København alene fandtes 16 trykkerier, der beskæftigede næsten 600 arbejdere. Som følge af den industrielle revolution fortrængtes de danske kattuntrykkeriers produkter ca. midt i 1800-t. til fordel for billigere, men også ringere tegnede og udførte trykte bomuldsstoffer fra udlandet. Trykkerierne lukkede, og hen imod slutningen af 1800-t. var håndværket ødelagt og nærmest glemt i Danmark.

I sidste tredjedel af 1800-t. fik stoftrykket en opblomstring i Storbritannien med William Morris, en af hovedmændene bag Arts and Crafts Movement, som ønskede at genindføre håndværksmæssig kvalitet i brugskunst som modvægt til industriens masseprodukter. I Danmark var Marie Gudme Leth en af hovedkræfterne bag genindførelsen af stoftryk som kunsthåndværk i Danmark ca. 1930. Danske tekstiltrykkere udgør en produktiv og original del af kunsthåndværker- og designmiljøet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Moestrup, Kirsten Toftegaard: tekstiltrykning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170461