Tekstilfarvning, farvning af tekstilvarer har været kendt i årtusinder. Farvede klæder er ofte blevet forbundet med status og magt. Tidligere anvendtes naturfarvestoffer udvundet af planter eller dyr. Nu anvendes udelukkende syntetiske farvestoffer i industrien, og selvom tekstilfarvning tidligere har været et håndværk, må det i dag snarere betegnes som kemisk industri. Se også batik, ikat.

Farvningsprocessen

Ved fremstilling af farvede tekstiler kan farvningen foregå på et af de fire forskellige stadier i fremstillingsprocessen: 1) fiberfarvning, hvor tekstilfibrene farves, inden de spindes til garn, 2) garnfarvning, 3) metervarefarvning og 4) færdigvarefarvning, også kaldet stykfarvning, hvor det færdige beklædningsprodukt farves.

Farvningen på de fire stadier finder sted i vidt forskellige farvemaskiner, men princippet og farvestofferne er uafhængige af stadiet. Overordnet set består farveprocessen således i, at tekstilvaren anbringes i et farvebad, dvs. vand, hvori farvestoffet samt diverse hjælpekemikalier er opløst. Farvebadet opvarmes derefter til den temperatur, som er nødvendig for at få farvestoffet til at binde sig til tekstilvaren. Temperaturen afhænger af såvel tekstilvaren som farvestoffet, men vil normalt ligge i intervallet 40-130 °C; ved de højeste temperaturer må farvningen foregå under tryk for at muliggøre temperaturer over farvebadets kogepunkt.

For at opnå præcis den ønskede nuance er det næsten altid nødvendigt at blande flere farvestoffer. Selvom farvemålingsudstyr og computere kan give gode forslag til farverecepter, er farverens håndværksmæssige dygtighed stadig afgørende for den endelige farvestofkombination og koncentrationen i farvebadet. Computerbaserede farverecepter anvendes i dag kun som en slags råskitse til farverecepter.

Farvestoftype

Valget af farvestoftype afhænger først og fremmest af, hvilket fibermateriale tekstilvaren består af. Dispersionsfarvestoffer anvendes således til farvning af syntetiske fibermaterialer som polyester, nylon, acetat og acryl. Syrefarvestoffer anvendes hovedsagelig til farvning af uld og silke, men kan også anvendes til nylon. Kypefarvestoffer anvendes til farvning af bomuld og andre cellulosefibre. Reaktive farvestoffer er en ret ny farvestoftype, som blev markedsført første gang i 1950'erne og i dag er den mest anvendte farvestoftype til bomuld. Reaktive farvestoffer har en række gode egenskaber, der dog overgås på mange måder af andre farvestoftyper, hvorfor den væsentligste grund til farvestoffernes succes er den relativt lave indkøbspris og lave udgifter i forbindelse med farvningsprocessen. Se farvestoffer.

Farveægthed

En vigtig kvalitet ved den farvede tekstilvare er varens ægtheder, dvs. holdbarhed over for de påvirkninger, som varen udsættes for. Lysægthed er således et udtryk for, i hvor høj grad farven falmer, mens vaskeægthed er et udtryk for, i hvor høj grad farven udvaskes. Gode ægtheder opnås først og fremmest ved hensigtsmæssigt valg af farvestof, men også farvningsprocessen har indflydelse herpå.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig