Dypning, metode til fremstilling eller overfladebelægning af genstande, fx lys og plast- og gummivarer, ved neddypning af en form eller genstand i en opløsning eller smelte. Stearinlys fremstilles ved, at en væge gentagne gange neddyppes i smeltet stearin, indtil den ønskede tykkelse opnås.