Overspænding, inden for elektrokemien forskellen mellem en elektrodes ligevægtspotential og potentialet ved en given strømtæthed (strømbelastning pr. arealenhed). Overspændingen skyldes de elektrokemiske processers afvigelse fra ligevægt og kan stamme fra modstand mod ladningstransporten hen over elektrode/elektrolyt-grænsefladen og fra ændring i koncentrationen af reaktanter pga. den elektriske strøm. Se også polarisation.