Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

elektrolyt

Oprindelig forfatter SERa Seneste forfatter Redaktionen

elektrolyt, stof, der ved opvarmning, smeltning og/eller opløsning kan lede den elektriske strøm. Dette er tilfældet, hvis det indeholder ioner, dvs. elektrisk ladede atomer eller grupper af atomer, som er tilstrækkelig bevægelige til at give stoffet en elektrisk ledningsevne. I faste stoffer er denne i almindelighed lav ved stuetemperatur, men ledningsevnen kan være betydelig ved høje temperaturer. Flydende faser, der indeholder ioner, såsom smelter og opløsninger, kan have en stor ledningsevne.

Typiske elektrolytter er salte som fx natriumklorid, der både i smeltet tilstand og i vandig opløsning er en god leder af elektrisk strøm. Også stoffer, der først ved opløsning i vand danner ioner, som fx mange syrer, kaldes elektrolytter.

Sidste led i ordet elektrolyt kommer af græsk lytos 'opløselig'.

Der skelnes mellem svage elektrolytter, som kun i ringe udstrækning er spaltede (dissocierede) i ioner, eksempelvis svage syrer, og stærke elektrolytter, fx natriumklorid, der i vandig opløsning er fuldstændigt dissocierede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Erik Rasmussen: elektrolyt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69726