Akkumulator, apparat til opsamling og lagring af energi til senere anvendelse. Akkumulator betegner nu især apparater til lagring af elektrisk energi, men blev tidligere også anvendt om damp- og hydrauliske akkumulatorer.
De bedst kendte akkumulatorer (batterier) er dem, der anvendes i motorkøretøjer. Den almindeligst anvendte er blyakkumulatoren, hvis hovedbestanddele er en blyelektrode belagt med bly(II)oxid (PbO), den negative pol, en anden blyelektrode belagt med bly(IV)oxid (PbO2), den positive pol, samt en svovlsyreopløsning, der dels leder den elektriske strøm i akkumulatoren, dels reagerer kemisk med PbO og PbO2. Ved afladning omdannes kemisk energi til elektrisk energi ved, at bly(IV)oxid, svovlsyre og bly(II)oxid omdannes til blysulfat (PbSO4). Ved opladning går de kemiske reaktioner i modsat retning. En enkelt blyakkumulatorcelle har en spænding på 2,1 V. I bilakkumulatorer sættes normalt seks celler sammen til et 12 V-batteri.
En anden type er nikkel-jern-akkumulatoren, også kaldet Edison-akkumulatoren, med negativ pol af jern og positiv pol af nikkel(III)oxid (Ni2O3) og kaliumhydroxid (KOH) til at lede den elektriske strøm. Ved afladning omdannes jern til jernhydroxid (Fe(OH)2) og nikkel(III)oxid til nikkelhydroxid (Ni(OH)2). Ved opladning går processerne modsat. Nikkel-jern-akkumulatoren har en meget lang levetid, kan tåle store, pludselige afladningsstrømme og har derfor fundet anvendelse til fx start af dieselmotorer. Siden midten af 1980'erne har den vundet stigende anvendelse som drivkraft i elektriske biler.
En akkumulator, hvor jern er erstattet af cadmium, har også en vis udbredelse, især i form af genopladelige batterier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.