J.N. Brønsted, Johannes Nicolaus Brønsted, 22.2.1879-17.12.1947, dansk kemiker; dr.phil. 1908, professor ved Københavns Universitet 1909, medlem af Videnskabernes Selskab 1914. Brønsteds indsats lå inden for den fysiske kemi, især hvad angår undersøgelser af kemisk affinitet, reaktionshastighed, isotoper, saltopløsningers termodynamik og syre-base-teori. Hans første arbejder omhandlede den kemiske affinitet, dvs. det kvantitative udtryk for kemiske stoffers tilbøjelighed til at reagere med hinanden, og Affinitetsstudier III. Blandingsaffiniteter i binære Systemer var hans disputats. Brønsted bestemte affiniteten for forskellige kemiske reaktioner og fik som et biprodukt heraf data, som bidrog væsentligt til, at W. Nernst kunne fremsætte termodynamikkens tredje hovedsætning (1906) og til dennes senere eksperimentelle afprøvning. I 1920 lykkedes det ham i samarbejde med G. de Hevesy ved kortvejsdestillation at adskille kviksølv i dets isotoper. Brønsted blev tidligt opmærksom på, at saltets aktivitet i saltopløsninger ikke er proportional med koncentrationen. Gennem en række veltilrettelagte eksperimenter fandt han aktivitetens koncentrationsafhængighed omtrent samtidig med, at P. Debye og W. Hückel fremsatte teorien herfor. En udløber af Brønsteds arbejde med saltopløsninger er hans syre-base-definition fra 1923, som stadig har stor betydning. Fra midten af 1930'erne arbejdede han med en ny formulering af termodynamikken. I universitetets festskrift november 1946 fremsatte han sine synspunkter i afklaret form, men teorien slog aldrig igennem og rejste en forbitret diskussion mellem Brønsted og andre danske videnskabsmænd, især fysikere. Kort før sin død havde Brønsted besluttet at forlade kemien til fordel for en politisk karriere.