Faktaboks

C.J. Ballhausen

Carl Johan Ballhausen

Født
4. april 1926
Død
2010

C.J. Ballhausen var en dansk kemiker, professor i fysisk kemi ved Københavns Universitet 1959. En række dybtgående arbejder vedrørende den kemiske bindings natur placerede ham tidligt som en af vores internationalt mest kendte kemikere. Ballhausen har især ydet vigtige bidrag til udviklingen af krystalfeltteorien og ligandfeltteorien, og hans bog Introduction to Ligand Field Theory (1962) er et klassisk værk.

Inden for boghistorien er Ballhausens indsats kommet til udtryk gennem medforfatterskabet til Thesaurus Librorum Danicorum (1400- og 1500-t. s.m. V. Rosenkilde, 1600-t. s.m. Paul Johansen). Ballhausen var bl.a. medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab (fra 1965), af Carlsbergfondets direktion (fra 1972; udtrådt 1996) og af USA's National Academy of Sciences (fra 1992).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig