testosteron

Testosteron, 17β-hydroxyandrost-4-en-3-on, C₁₉H₂₈O₂, hvidt krystallinsk stof med smp. 155 °C. Testosteron er det vigtigste af androgenerne, de mandlige kønshormoner. Testosteron styrer muskel- og knogleopbygning samt behåring, stemmeleje og de øvrige mandlige kønstræk.

Testosteron dannes ud fra stoffet androstendion, hovedsagelig i Leydigs celler i testiklerne, men små mængder produceres livet igennem også i binyrebarken. Allerede fra sjette til syvende uge i fosterlivet producerer Leydigs celler den testosteron, der bestemmer fostrets mandlige kønsudvikling. Efter fødslen ophører testiklernes testosteronproduktion indtil ca. tiårsalderen.

I takt med puberteten genoptager testiklerne testosterondannelsen under indflydelse af hypofysens luteiniserende hormon (LH). Testosteron styrer herefter udviklingen af de mandlige kønskarakterer. I samspil med hypofysens follikelstimulerende hormon (FSH) har testosteron også betydning for testiklernes dannelse af spermatozoer.

Den androgene virkning på muskler har de senere årtier været udnyttet til dopingformål inden for sport, se steroider. Se også aggression (aggressionens biologi) og seksualitet (biologisk udvikling).