Lysgas, brændbar gasblanding, som kan bruges til belysning. Den første gas til dette formål var kulgas fremstillet ved afgasning af stenkul. Denne proces blev taget i brug ca. 1800. Gassen gav en gult lysende flamme, som var tilbøjelig til at sode. I bunsenbrænderen, som blev opfundet i 1855, brænder kulgassen med en svagt lysende, meget varm og ikke-sodende flamme, og herved blev kulgassen også velegnet som varmekilde i industri og husholdning; men anvendelsen af det gule gaslys fortsatte. Med opfindelsen af auerbrænderen (1885) blev det muligt at opnå stærkt, hvidt lys både med kulgas og andre brændbare gasarter, fx acetylen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.