Sporelementanalyse, bestemmelse af mængden af grundstoffer i en prøve i koncentrationsområdet 1-100 μg/g (ppm). Når koncentrationen måles i ng/g (ppb) eller derunder, tales der om ultrasporanalyse. Sporelementanalyse anvendes fx til undersøgelse af tungmetalforurening i miljø og levnedsmidler og af sporelementers indflydelse på menneskets sundhedstilstand.

Instrumenter til sporelementanalyse er udviklet specielt med henblik på at kunne måle lave koncentrationer. Af benyttede metoder kan nævnes atomabsorptionsspektroskopi, massespektrometri, voltametri (se polarografi) og neutronaktiveringsanalyse (se aktiveringsanalyse).

Prøver, som indeholder store mængder organisk materiale, fx jord, levnedsmidler og blod, skal oftest forbehandles. Forbehandlingen består tit i en vådforaskning, hvor prøven opvarmes med en blanding af stærke syrer, evt. i lukkede beholdere i en mikrobølgeovn. Herved afbrændes organisk materiale. I visse tilfælde er opkoncentrering nødvendig.

Forurening af prøven under analysen skal undgås, idet visse grundstoffers koncentration i støvpartikler, reagenser og prøvebeholdere kan overstige indholdet i prøven. Der anvendes derfor specielle, rene kemikalier og syrerensede prøvebeholdere. Samtidig skal det undgås, at grundstoffet forsvinder under analysen, idet metalioner kan adsorberes til prøvebeholderes overflader. Ved ultrasporanalyse bør arbejdet foregå i specielle, rene laboratorier, hvor luften filtreres, og der anvendes beklædning af fnugfrit materiale.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig