Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

radiokemi

Oprindelig forfatter SHHa Seneste forfatter Redaktionen

radiokemi, den del af kemien, der beskæftiger sig med radioaktive stoffer. Området omfatter dels fremstilling af de radioaktive grundstoffer, som sker ved forskellige former for kraftig bestråling, dels den egentlige kemi med kemisk syntese af fx radioaktivt mærkede organiske forbindelser samt deres anvendelse og bortskaffelse.

Radioaktivitetsmålinger anvendes mange steder til fx at følge et radioaktivt mærket stofs skæbne ved passage gennem den menneskelige organisme eller til vurdering af et stofs spredning på marker eller i søer. Aldersbestemmelse ved kulstof 14-metoden er baseret på de radioaktive isotopers veldefinerede henfaldstid.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Honoré Hansen: radiokemi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148217