polarimetri (kemisk begreb)

Polarimetri, analytisk kemisk teknik, der registrerer drejning af planpolariseret lys (lineært polariseret lys, se polarisation), som sendes igennem et stof. Polarimetri kan anvendes til kvantitativ analyse af optisk aktive stoffer som fx sukkerarter og aminosyrer. Analysemetoden er selektiv for kemiske forbindelser, der har en asymmetrisk molekylstruktur (se isomeri).

Et polarimeter består i princippet af en strålekilde, i reglen en natriumlampe, der udsender monokromatisk, gult lys med bølgelængden 589 nm. Lyset passerer en polarisator, der kun lader planpolariseret lys passere. Herfra fortsætter lyset gennem det stof, der skal analyseres, og endelig registreres en rotation af det planpolariserede lys i en analysator.

Størrelsen af den optiske drejning afhænger af en række faktorer, heriblandt koncentrationen af det optisk aktive stof, bølgelængden af det planpolariserede lys og temperaturen. Den specifikke optiske drejning (α) er en stofkonstant, der angiver den optiske drejning af en 1% opløsning af det optisk aktive stof, målt i en 10 cm lang målecelle i et nærmere defineret opløsningsmiddel. Ved cirkulardichroisme måles et optisk aktivt stofs absorption af lys som funktion af bølgelængden.

Polarimetri benyttes i sukkerindustrien til bestemmelse af sukkerkoncentration i sukkeropløsninger; saccharimetri. Metoden anvendes også til at kontrollere lægemiddelstoffer med en asymmetrisk molekylstruktur for indhold af isomere forbindelser.