Nefelometri, tyndallometri, optisk analysemetode, som baserer sig på den såkaldte Faraday-Tyndall-effekt, hvor man under belysning af en prøve måler det spredte lys i en bestemt vinkel — i reglen 90° — i forhold til det indfaldende lys.

Faktaboks

Etymologi
Ordet nefelometri kommer af græsk nephele 'sky, tågedis' og -metri.

Metoden anvendes til bestemmelse af faststofindholdet i suspensioner, aerosoler o.l. og har i stor udstrækning været anvendt til måling af bakteriekoncentrationen i en suspension.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig