Jodometri, analytisk kemisk titreringsmetode baseret på, at jod titreres med en thiosulfatopløsning under anvendelse af stivelse som indikator (omslag fra blå til farveløs).

Faktaboks

Etymologi
Ordet jodometri kommer af jod og -metri.

Metoden anvendes til kvantitativt at bestemme stoffer, som enten kan forbruge eller danne jod. Fx kan frit klor, brom eller brintoverilte i vand oxidere jodidioner til jod, som så bestemmes. Jod kan adderes til dobbeltbindinger i fx umættede fedtsyrer, hvorved graden af umættethed kan bestemmes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig