Karl Fischer-titrering, kemisk metode til bestemmelse af vandindholdet i en prøve. Prøven opløses i vandfri methanol, og vandindholdet bestemmes ved titrering med en blanding af jod og svovldioxid tilsat en passende mængde base, ofte pyridin eller imidazol. Omslagspunktet for titreringen kan bestemmes ved farveomslag eller ved hjælp af en dobbelt platinelektrode. Se også vandbestemmelse.