Crotylalkohol, (af plantebetegnelsen Croton, opr. gr. ord for 'skjoldlus', og yl og alkohol), 2-buten-1-ol, crotonylalkohol, vandopløselig væske, der fremstilles ved reduktion af crotonaldehyd. Kan fremstilles i cis- og trans-former og anvendes til organisk syntese.