It - databehandlingens historie, Tidlige eksempler på databehandling er de assyriske regnskaber, der var skrevet på lertavler, den tidlige renæssances dobbelte bogholderi, nautiske almanakker, som fremkom i forbindelse med længere havgående skibsfart, skatteregistrering, brandtaksationer og folketællinger.

Den britiske matematiker og ingeniør Charles Babbage arbejdede allerede i begyndelsen af 1800-t. med idéen om at mekanisere og evt. automatisere beregningsarbejde. Han beskæftigede sig især med arbejdsdeling, mekanisering og automatisering ved det omfattende arbejde, der var med at udarbejde nøjagtige nautiske almanakker og andre store tabelværker til brug for beregning.

Med dannelsen af store virksomheder og øget fokus på administrative samfundsforhold steg behovet for rationel databehandling. Et kendt eksempel har sammenhæng med folketællingerne i USA omkring 1880, der var så omfattende, at de ikke kunne afsluttes inden for de nødvendige tidsrammer.

Foranlediget heraf introducerede den amerikanske ingeniør Herman Hollerith hulkortteknologien til den næste folketælling i 1890. Det effektiviserede databehandlingen enormt. Tilsvarende behov opstod i store forsikringsselskaber og i store masseproducerende virksomheder, hvor både regnskaber, lønbogholderi og styring af produktionen stillede krav om omfattende databehandling.

Kompleksiteten i den offentlige administration i de industrialiserede samfund steg voldsomt fra 1880'erne og fremefter, og flere og flere områder stillede krav om, at data blev indsamlet, registreret, lagret, genfundet, sorteret og beregnet. Man havde i første omgang kun manuelle systemer til rådighed, fx inden for produktionsstyring det af Henry Gannt (1861-1919) opfundne Gannt-kort, der var et værktøj til realisering af idéerne om "scientific management", som Frederick W. Taylor havde fremført i årene omkring 1900.

Senere udvikledes mekaniske og efterhånden også elektriske systemer som regnemaskiner og hulkortmaskiner. Disse kunne på forskellige måder kombineres og anvendes som såkaldte bogholderimaskiner. Fremkomsten af telefoner, det elektriske og andre store teknologiske systemer medførte ligeledes enorme behov for databehandling i forbindelse med registrering af forbrug, udsendelse af opkrævninger og bogholderi. Også jernbanerne og postvæsenet havde behov for omfattende registreringer og regnskabsføring. Mængden af transaktioner, der skulle registreres og betales, steg enormt i takt med samfundets industrialisering.

I 1920'erne og 1930'erne arbejdede man på mange fronter med at forbedre teknikker til databehandling. Et meget stort projekt var indførelsen af et socialt sikringssystem i USA i 1936 som led i Franklin D. Roosevelts indsats imod depressionen. Det var verdens hidtil største bogholderiopgave.

For at løse den arbejdede den amerikanske stat tæt sammen med IBM, som var grundlagt af Hermann Hollerith og havde udviklet sig til et af verdens førende firmaer inden for databehandling. Opgaven involverede i begyndelsen registrering af detaljerede data om 26 mio. mennesker med behandling af ca. ½ mio. hulkort om dagen.

Mange metoder blev foreslået som løsning på behovet for databehandling og beregning. En periode med megen usikkerhed og mange forsøg blev afsluttet med fremkomsten af den programmerbare digitale computer som den alment accepterede løsning i årene efter 2. Verdenskrig, og i løbet af 1950'erne opstod it som en industri med udvikling og produktion af både computere og programmer.

Det er et karakteristisk træk i it-udviklingens historie, at det har været muligt at imødekomme et stadigt stigende behov med tekniske løsninger, der samtidig med, at de blev mere avancerede, også blev billigere; et forhold som yderligere har stimuleret behovet.

Læs mere om it, om it-anvendelser og om elementer i databehandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig