heuristik

Heuristik anvendes i dag i mindst to betydninger:

1. Som betegnelse for ad hoc-fremgangsmåder i forbindelse med udforskningen af et bestemt vidensområde eller i forbindelse med praktiske gøremål
2. Som betegnelse for videnskabsteoretiske diskussioner af såkaldte forskningsprogrammer. Her er en positiv heuristik et sæt af metodiske regler, der angiver, i hvilken retning et forskningsprogram bør udvikles, og en negativ heuristik et sæt af regler, der anviser, hvad et forskningsprogram bør undgå.

Inden for filosofi, kognitiv videnskab og i forbindelse med udforskningen af kunstig intelligens diskuteres, hvorvidt erfaring og tænkning følger regler (heuristikker), der er kendt af brugeren, og som kan formuleres entydigt. Fx opfattede L. Wittgenstein regler for sproglig adfærd (sprogregler) som grundlag for al erfaring og erkendelse. Uden at være bevidst om disse regler følger vi dem blindt.

I kognitionsvidenskaben diskuteres, om tænkning i almindelighed kan beskrives som regelfølge, hvor de fulgte regler er kendte logiske slutningsformer, deduktioner. Intuitive slutninger opfattes her som sammensat af mange og lynhurtige deduktive slutninger. Tænkning inden for specifikke ekspertisefelter, fx lægevidenskab, vil da bestå i at anvende logiske regler på foreliggende data.

I forbindelse med kunstig intelligens drøftes muligheden for at sammensætte et katalog af praktiske regler, der tilnærmelsesvis kan simulere ekspertens viden inden for et område. Heuristikker udgør her grundlaget for ekspertsystemers funktionsmåde.

• logik
• videnskabsteori
• erkendelse
• deduktion