Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

font

Oprindelig forfatter ERei Seneste forfatter Redaktionen

font, det komplette typografiske tegnsæt til opsætning af tekst, indført i grafisk sprogbrug i forbindelse med digital satsteknik.

Ordet font kommer af fransk fonte 'smeltning, støbning', af latin fundere 'støbe'.

En font omfatter en screenfont (skærmfil) med data for generering af skriftbilleder på desktopsystemernes skærme, en printfont med data, der anvendes ved udskrivning på printere og ved eksponering i de digitale sættesystemer, og endelig en såkaldt afm-fil (tabel; forkortelse for Adobe Font Metrics) med informationer om højde og bredde på tegnsættets enkelte bogstaver, tal og tegn samt om reguleringer af afstande mellem bogstavpar. Fonten omfatter kun ét skriftsnit, men i modsætning til blysatsens fonte kan den anvendes i alle størrelser i den fastsatte gradskala.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eli Reimer: font i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77947