Tags, nøgleord, ord, der beskriver fx en computerfils eller en artikels indhold; har til formål at beskrive indholdet og øge muligheden for at finde det igen ved søgning. Tags udvælges og tilføjes ved personlig vurdering, og de valgte ord optræder ikke nødvendigvis i dokumentet.

I Den Store Danske kan artiklen om X Factor fx tagges med ordene musik, Thomas Blachman, talentkonkurrence, tv-underholdning, Lina Rafn og Remee. Artikler med samme tags kan fremsøges; vil man vide mere om Thomas Blachman, kan man således dels læse en artikel om ham, dels fremsøge artikler, der er tagget med Thomas Blachman.

Tags er især blevet udbredt i forbindelse med Web 2.0.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig