Sega er en japansk computerspilproducent, som blev grundlagt i 1940 i USA under navnet Standard Games. Selskabet flyttede til Japan i 1952 og skiftede senere navn til Sega.

Sega lancerede en række berømte arkademaskiner fra blandt andre Periscope i 1965 til Out Run i 1986. I 1980'erne begyndte de at fremstille spilkonsoller, men efter at Nintendo var begyndt at dominere markedet, stoppede de produktionen for i stedet at fokusere på at producere konsolspil.

Selskabets mest berømte spilfigur og -serie er Sonic the Hedgehog – et blåt pindsvin fra 1991 med fart i benene, som siden har medvirket i en lang række konsolspil, film og tegneserier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig