Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Yahoo!

Oprindelig forfatter CliHa Seneste forfatter Redaktionen

Yahoo!, Yahoo! Inc., amerikansk internetfirma, med hovedsæde i Sunnyvale i Californien.

Forretningsidéen bag Yahoo!, der blev grundlagt i 1994 af Jerry Yang (f. 1968) og David Filo (f. 1966), var at etablere et website, der kunne virke som et søgbart indeks over internettets øvrige websites.

Firmaets aktivitet er fortsat denne søgeportal med dertil knyttede tjenesteydelser som fx e-mail, instant messaging og online auktioner og butikker.

Annonce

Yahoo! har dannet forbillede for talrige søgeportaler, bl.a. Google og den danske Jubii. Firmaet har lokale afdelinger i en række lande, bl.a. Danmark, og omsatte i 2011 for næsten 5 mia. dollar med 14100 ansatte.

I 2006 var www.yahoo.com det mest besøgte website på internettet, men i 2013 ifølge tjenesten Alexa nr. fire, overgået af Google, Facebook og YouTube i nævnte rækkefølge.

Yahoo!'s danske hjemmeside.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Cliff Hansen: Yahoo! i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183415