Spotifys logo.

Spotify er en svensk musikstreamingtjeneste, som blev lanceret i 2008, og som gennem 2010'erne etablerede sig som en af de vigtigste platforme globalt for formidling af musik og andet audioindhold (fx podcasts).

Tjenestens succes skyldtes ikke mindst lanceringen af en freemium-model, hvor brugere kunne få gratis men lovlig adgang til et udvalg af musik, som var sammenligneligt med 2000'ernes illegale fildelingstjenester (fx The Pirate Bay). Modellen var finansieret af reklamer, som kunne undgås ved tilkøb af et såkaldt premium-abonnement.

I sammenligning med konkurrenter som Apple Music, Amazon Music eller YouTube Music var Spotify tidligt førende på antallet af betalende abonnenter. Således steg antallet af brugere i perioden 2015-2023 fra ca. 70 til 570 mio., mens antallet af betalende abonnenter steg fra ca. 20 til 220 mio. Til sammenligning havde YouTube i 2022 mere end 2,6 mia. brugere men kun ca. 80 mio. brugere af tjenestens premiumservice.

Spotify har sammen med andre streamingtjenester forandret måden musik forbruges på, med implikationer for både kunstnere og den resterende musikbranche. Særligt har tjenesten siden omkring 2014 fremmet udviklingen af personliggjorte og kontekstbestemte services – fx individuelt sammensatte musikforslag, aktivitets- og stemningsbaserede playlister eller kontekstspecifikke reklamer.

Spotifys etablering og udbredelse

Spotify blev grundlagt i 2006 af Daniel Ek (født 1983) og Martin Lorentzon (født 1969), begge iværksættere med succes fra tidligere IT-virksomheder. Ideen var Eks, og han indgik fra starten som CEO.

Perioden 2006-2008 gik med udvikling af tjenesten og aftaler med den etablerede pladebranche, så musik kunne afspilles lovligt.

Spotify blev i 2008 lanceret i Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Italien, idet tjenesten dog hurtigt måtte trække sig fra de to sidstnævnte pga. rettighedsspørgsmål. I 2011 kom bl.a. USA og Danmark til. Virksomheden har siden ekspanderet, så Spotify i 2023 var tilgængelig i ca. 180 lande.

I modsætning til konkurrenter som Apple Music eller Amazon Music er Spotify ikke underlagt et overordnet koncernejerskab. Virksomheden blev dog børsnoteret i 2018, ligesom fx musikselskaber som Universal, Sony og Warner både før og siden har haft aktier i Spotify.

Spotifys forretningsstrategi

Mens Spotify tidligt koncentrerede sig om at give kunderne lovlig adgang til så stor en pulje af musik så muligt, ændrede strategien sig i start 2010'erne til først at handle om sociale relationer og dernæst kuratering, dvs. leveringen af musikforslag og tilrettelagte playlister.

Sociale relationer og kuratering

Den første ændring beroede på et samarbejde med Facebook fra omkring 2010. Brugere fik mulighed for at etablere en personlig profil på Spotifys platform, forbinde sig med venner og dele musik. En yderligere integration af de to platforme fandt efterfølgende sted, så venners musikforbrug kunne følges på Facebook.

Orienteringen i retning af kuratering afspejlede den stadigt stigende mængde af tilgængelig musik på Spotify – ”hvordan får man 20 millioner sange til at give mening?”, som Ek bemærkede i 2012. Desuden mødte tjenesten konkurrence fra selskaber, som allerede satsede på at sammensætte musik for lytterne – fx amerikanske Pandora.

I 2013 opkøbte Spotify derfor virksomheden Tunigo, som havde specialiseret sig i playlister, som var kurateret af eksperter – efter musikalske genrer men også fx stemninger og aktiviteter (chill, workout, relax mv.).

I 2014 fulgte opkøbet af The Echo Nest, et selskab med en pionertilgang til computerbaseret musikanalyse foruden identificeringen af kulturelle trends (i form af nøgleord hentet på nettet). Den erhvervede ekspertise gjorde Spotify i stand til at udvikle stadigt mere personliggjorte og kontekstspecifikke forslag til brugerne i form af kategorier og playlister (ekspert- og computergenererede). De mangeårige ”Daily Mix” og ”Discover Weekly” playlister foruden kategorien ”Made for you” vidner om denne udvikling.

Databaseret promovering

En stadig tættere profilering af lytterne og afkodning af lytterkontekst har også været en vigtig ingrediens i den reklamevirksomhed, som Spotify ernærer sig ved, for så vidt angår freemium-brugere. For eksempel har platformens portal ”Spotify Advertising” (før 2021: ”Spotify for Brands”) tilbudt udvikling og placering af reklamer målrettet enkelte lyttere i specifikke situationer (som fx ”the chill moment”).

En anden portal – ”Spotify for Artists” har siden 2013 tilbudt data til musikere og pladelabels – fx på hvor og hvornår der lyttes til hvilke numre – som afsæt for fx planlægningen af koncerter eller ’playlistpitching’.

Akkumuleringen af bruger- og musikrelateret data samt algoritmer til processeringen af denne er i det hele taget et væsentligt aspekt af Spotifys virksomhed – i lighed med andre musikstreamingtjenester. Den intime forbindelse mellem mange menneskers hverdagsliv, identitet og musikforbrug gør monitoreringen af sidstnævnte til en effektiv kilde til ’højkvalitetsdata’ også med henblik på kommercielle tiltag, som ikke relaterer sig direkte til musik.

Tiltroen til de muligheder, som denne form for data og algoritme-drevne måde at processere den på giver, har været en drivkraft for de investeringer, som Spotify har tiltrukket over årene, trods det forhold at virksomheden har haft notorisk svært ved at give overskud. Det må også ses som en væsentlig side af værditilskrivningen frem mod Spotifys børsnotering i 2018.

Kontroverser

Spotifys virksomhed har over tid givet anledning til kontroverser med både brugere og artister. Et eksempel på førstnævnte er de protester, som rejste sig i forbindelse med en opdatering af tjenestens privatlivspolitik i 2015. Ændringen ville give Spotify adgang til brugeres personlige data fra andre apps (fx Facebook), lokalitetsdata (fx via mobiltelefoners indbyggede GPS), stemmedata (fx via mobiltelefoners indbyggede mikrofon) samt filer gemt på computere og andre devices (fx musik, fotos og kontakter). Efter en storm af protester måtte Ek imidlertid rykke ud med en offentlig undskyldning.

Protester fra artister har vedrørt de udbetalinger, som typisk forhandles af labels og rettighedsorganisationer (fx Coda). Talrige historier cirkulerer om, hvor mange streams der skal til at tjene en hæderlig løn som artist, og forskellige artister har i perioder trukket deres musik fra platformen i protest – fx Taylor Swift, Prince og Neil Young.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig