Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

informationsvidenskab

Oprindelige forfattere Ingw og PBoeA Seneste forfatter Redaktionen

informationsvidenskab, videnskaben om skabelse, repræsentation, genfinding, præsentation og anvendelse af information, specielt i digital form. I modsætning til datalogi, der beskæftiger sig med data og mekanisk behandling af disse, arbejder informationsvidenskaben i højere grad med indholdet og brugen af data.

Internationalt bruges begrebet information science traditionelt om biblioteksområdet, men det har med informationssamfundets fremvækst fået en bredere betydning. I dansk sammenhæng omfatter informationsvidenskab to linjer med forskelligt historisk udgangspunkt, en har udgangspunkt i biblioteksforskningen, en anden i humaniora og samfundsfag.

Den biblioteksvidenskabelige linje

tog sit udgangspunkt i Europa og USA fra midten af 1800-t. med forsknings- og universitetsbibliotekernes udvikling af såvel universelle som fagspecifikke klassifikationssystemer og -regler. Ordningen af dokumenter og arkivalier var indtil da alene foregået alfabetisk efter forfatter, titel og måske format eller i accessionsorden. Det blev nu muligt at registrere og opstille dokumenter på bibliotekernes hylder efter deres emnemæssige beslægtethed samt at skabe emnekataloger.

Annonce

Den stærkt voksende mængde af tidsskrifter, især inden for fysik, kemi, medicin og teknologi, forstærkede imidlertid allerede fra 1900-t.s begyndelse behovet for oversigter over områdernes vidensproduktion. Dette førte til skabelsen af løbende bibliografier, som præsenterer de publicerede artikler, fx ved indholdsresuméer (abstracts) og emneord tilføjet af indeksører ud fra et fagligt ordforråd. Adgangen til information foregik fra nu af oftest via repræsentationer, altså indirekte.

Med brugen af computeren fra 1950'erne fik informationssøgningen nye perspektiver. Et stigende antal trykte bibliografier overførtes til elektronisk form og blev i 1970'erne tilgængelige online via store internationale databaseværter og netværk. Et vigtigt forskningsområde voksede op omkring udviklingen af metoder til automatisk lagring, indeksering og søgning af dokumenternes indhold, hovedsagelig baseret på statistiske og sproglige principper (information retrieval). Det udførtes af dokumentalister, fortrinsvis med baggrund i de ovennævnte naturvidenskabelige områder (se dokumentation).

Metoderne, som stadig udvikles og testes i samarbejde mellem dataloger og informationsforskere, bygger på ordfrekvensanalyser, dvs. udregninger af hyppigheden af betydende ord i tekster og databaser.

Grundlaget for metoderne hidrører fra resultater af bibliometriske målinger, udført første gang i 1930'erne, af ordfrekvenser i videnskabelige artikler, disses spredningsmønster over spektret af tidsskrifter i et emneområde og forskeres produktivitet. Tilsvarende scientometriske og informetriske analyser, fx citationsanalyser, dannede baggrund for et andet vigtigt forskningsområde: studiet af den videnskabelige kommunikationsproces.

Som modtræk til de kvantitative og dokumentcentrerede forskningstraditioner opstod i 1970'erne en brugerorienteret og kvalitativ retning inden for især informationssøgeforskningen. Den udviklede sig i 1990'erne til et erkendelsesteoretisk helhedssyn på interaktionen mellem computersystemet, informationsobjekterne, den almene bruger og dennes kognitive situation.

Tilsvarende har videnskommunikation fået et bredere samfundsfagligt sigte, som også involverer de økonomiske aspekter af informationsstyring i de mange serviceformer ud over biblioteksområdet, som formidler information. I Danmark varetages den biblioteksvidenskabelige tradition og uddannelse af Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidl. Danmarks Biblioteksskole).

Den humanistisk/samfundsfaglige linje

opstod i begyndelsen af 1980'erne som svar på det nye informationssamfund. Der findes nu informationsvidenskabelige uddannelser på de fleste universiteter. Nogle hedder informationsvidenskab, andre kaldes humanistisk informatik. Det var fremkomsten af informationssamfundet og den medfølgende computerisering af private og offentlige virksomheder, der motiverede den nye disciplin. Mange computersystemer var vanskelige at forstå og betjene for brugerne, og de viste sig at forandre arbejde og arbejdsorganisation på mere grundlæggende måder, end man havde forventet.

En vigtig arbejdsopgave for informationsvidenskaben blev derfor at finde frem til bedre måder at præsentere information på for brugeren (brugergrænsefladen) samt bedre måder at repræsentere informationen på. Et andet vigtigt forskningsområde blev samspillet med arbejdsorganisation og it-teknologi samt de metoder, hvorefter man udviklede it-systemer. Et tredje område blev teknologiens historie og dens udviklingsdynamik.

Mens man inden for datalogien har rødder i naturvidenskabelige traditioner og benytter computersystemer som maskiner og værktøjer, arbejdes der inden for informationsvidenskaben i højere grad med computere som medier, dvs. som redskaber til kommunikation. Den mediemæssige side af informationsteknologien var ikke særlig tydelig i teknologiens barndom, men er i tidens løb blevet mere og mere fremtrædende.

Computerens udtryksmidler er ved anvendelsen af multimedier blevet voldsomt forstærket, og fremkomsten af de globale almentilgængelige net (se internettet) har bevirket, at computerteknologien i stort omfang bruges som aviser, fjernsyn og telefon. Det betyder, at biblioteks- og informationsvidenskaben i stadig stigende omfang har kunnet nyttiggøre traditionelle humanistiske discipliner som fx kommunikationsteori, æstetik, semiotik, kognitionspsykologi, sprog-, litteratur- og filmvidenskab.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ingwersen, Peter Bøgh Andersen: informationsvidenskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97784