Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bill Gates

Oprindelig forfatter Grunb Seneste forfatter Redaktionen

Bill Gates. Foto fra 2008.

Bill Gates. Foto fra 2008.

Bill Gates, f. 28.10.1955, amerikansk forretningsmand, medstifter og mangeårig leder af og bestyrelsesformand for softwarefirmaet Microsoft.

Allerede som 14-årig forsøgte Bill Gates sig som producent af software, og som 19-årig skrev han verdens første BASIC-compiler til mikrocomputere.

Bill Gates var i 1975 medstifter af Microsoft, som han ledede indtil 2000, hvorefter han fortsatte som chief software architect. Med operativsystemet DOS til IBM's første pc i 1981 (et program, som Bill Gates købte af et andet firma) skabte han grundlaget for en pc-industri baseret på Microsofts styresystemer og efterligning af IBM's hardware.

Annonce

Med introduktionen af operativsystemet Windows 3.0 i 1988 afbrød Bill Gates samarbejdet mellem Microsoft og IBM og etablerede sig som pc-industriens ubestridte leder med en klar profil som computernørd og ofte med monopolistiske metoder, hvilket førte til flere regeringsundersøgelser.

Bill Gates har fra begyndelsen af 1990'erne været USA's rigeste person. I 2008 afviklede han sit daglige arbejde hos Microsoft for at hellige sig velgørenhedsarbejde; han forblev dog medlem af bestyrelsen, som dennes formand til 2014.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Grünbaum: Bill Gates i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82466