• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

internettet - udbredelse og anvendelse

Seneste forfatter Redaktionen

I løbet af 1990'erne blev internettet udbredt i det meste af verden. Det nøjagtige antal tilsluttede computere kendes ikke, men det skønnes, at ca. 2,4 milliard mennesker verden over bruger nettet (2012); antallet er fortsat stigende.

Den globale dækningsgrad er uhyre ujævn; den er højest i Nordeuropa, USA og dele af Asien og lavest i Sydamerika og Afrika. Engelsk er det dominerende sprog; det skønnes, at 30% af alle, der har adgang til internettet, har engelsk som førstesprog. I Danmark har 86% af befolkningen (2012) adgang fra hjemmet.

Internettet bruges både til privat kommunikation og som medie for offentligheden, erhvervslivet og det civile samfund. Størstedelen af trafikken finder sted inden for allerede eksisterende nationale, sproglige og kulturelle enheder, men internettet understøtter også en vækst i den internationale kommunikation.

Annonce

Den lukkede, ikke-offentligt tilgængelige brug (især e-mail) står for den største del af trafikken. Den åbne, offentligt tilgængelige del af internettet (først og fremmest web-delen) bruges til en mangfoldighed af formål: Det er et sted, hvor man søger nyheder, information, kunst, underholdning og adspredelse, hvor man handler, diskuterer og kan møde andre mennesker.

Der er tre forskellige aktørgrupper bag såvel udvikling som brug af internettet:

For det første er der de offentlige institutioner, der anvender det til forskning, uddannelse, forvaltning og kommunikation med borgerne (se digital forvaltning).

For det andet er der de private virksomheder, der bruger internettet som markedsplads til e-handel og som medie for kommunikation med aktionærer, leverandører, offentlighed og kunder.

For det tredje er der det civile samfund, dvs. private institutioner, foreninger, interessegrupper, politiske partier, bevægelser og enkeltpersoner, der bruger internettet som medie for kommunikation af enhver art (se fx blog, chat, YouTube, Facebook, Twitter og nyhedsgruppe).

Internettet kan med rimelighed betragtes som det første medie for menneskehedens kollektive hukommelse. Det forener de trykte mediers lageregenskaber med de elektroniske mediers transmissionshastighed.

Det kan derfor ikke blot bruges ligesom andre medier; det giver også mulighed for at udvikle en række nye, interaktive, multimediale og hypertekstuelle kommunikationsformer.

Nettet har (ligesom bøger og aviser, men til forskel fra radio og fjernsyn) samtidig det fortrin, at brugerne selv kan bestemme, hvornår de vil bruge det materiale, som findes der, og det er tilgængeligt få øjeblikke efter, at det er udgivet (ligesom radio og fjernsyn, men til forskel fra bøger og aviser).

Internettet som medie

Nettet kan indeholde alle former for "billeder" (tekster, to- og tredimensionale billeder, virtual reality-billeder osv.) og alle former for lyd (tale, musik osv.).

Kombineret med særligt udstyr kan internettet også bruges til at påvirke de tre øvrige sanser (lugt, smag og berøring). Med disse egenskaber rummer det således et stort potentiale for udvikling af nye narrative, diskursive og multimediale genrer (se også computerkunst).

Internettets betydning for de andre medier samler sig om fem aspekter:

1) Nettet står ved siden af de andre medier, fordi det har en række særlige egenskaber, fx som chatmedie, til e-mail, som medie for kommunikation i grupper, som medie for websites, virtual reality-systemer, hypertekst og andre interaktive features.

2) Nettet kan integrere de andre medier. Elektronisk tekst integrerer således den trykte tekst, det være sig i form af bogen, avisen eller endog biblioteket. Audiosoftware integrerer radioen, cd'en og telefonen (se IP-telefoni). Video- og tekstsoftware integrerer kopimaskinen, faxen, filmen og videoen. Nettet kan desuden integrere tv.

3) Nettet kan blande og absorbere andre mediers egenskaber vilkårligt og trinløst, fordi hver enkelt af de gamle mediers egenskaber digitalt kan repræsenteres som en afgrænset funktionalitet. På internettet kan avisen fx optræde som radiostation, musik- eller filmudbyder; man kan sammenkæde det visuelle skærmudtryk med et ledsagende, kommenterende lydudtryk; man kan blande et vilkårligt udsnit af et fotografi (helt ned til den mindste pixel) med et vilkårligt udsnit af en håndtegning.

4) Nettet kan aflaste de andre medier, der derved kan blive frigjort til andre, og undertiden nye eller uventede anvendelser. Det gælder fx den stærkt voksende brug af tekster, der trykkes i begrænset oplag til en bestemt lejlighed (print on demand).

5) Nettet kan bruges som baggrundsmedie for andre medier. Det gælder både i teknisk og i indholdsmæssig henseende. I teknisk henseende bruges det til forskellige former for fjernstyring (fx til distribueret produktion af trykte tekster). I indholdsmæssig henseende bruges det som baggrundsmedie af bl.a. journalister, der henter information, som bringes i andre medier.

Internettets sociale og kulturelle aspekter

Som på alle andre områder i samfundet er der også store uligheder knyttet til internettet. Disse uligheder følger i det store hele kendte skillelinjer. Der er tre grundlæggende digitale kløfter.

Den første kløft består i den ulige adgang til økonomiske resurser, der er nødvendige for at købe udstyr, software og adgang til internettet, herunder også adgang til den nødvendige generelle infrastruktur som fx energiforsyning. Danmark hører til de få lande, der via folkebibliotekerne i princippet har sikret alle borgere fri adgang til nettet. Den største ulighed findes i det globale perspektiv, idet adgangen til internettet er meget uens verden over.

Den anden kløft består i ulige færdigheder i at betjene computere og navigere på internettet. Man må her forvente vedvarende forskelle i samme omfang som forskellene består, når det gælder læse-, skrive- og regnefærdigheder. Hertil kommer også ulige færdigheder i at tilpasse software, programmere og frembringe egne websites.

Den tredje kløft drejer sig om sprog, kultur og viden. Mens den engelsktalende del af den befolkning, der har adgang til internettet, udgør 30%, udgør den engelsktalende del af verdens befolkning kun ca. 6%. Den sproglige barrieres betydning forstærkes af det engelske sprogs voksende betydning som videnskabeligt fællessprog.

De kulturelle og vidensmæssige kløfter er herudover knyttet til kendte sociologiske skillelinjer som etnicitet, køn, alder og uddannelse. Hvide, yngre mænd med høj uddannelse fra Nordeuropa og USA topper de fleste statistikker over brugen af internettet. Der er desuden opstået en særlig ungdomskultur på nettet med chat, netdating mv.

Siden internettet fik sit gennembrud som almindelig brugt medie i første del af 1990'erne, er der fremkommet en række forskellige teorier om dets civilisations- og kulturhistoriske betydning. Mange teorier beskriver det som en hjørnesten i en medierevolution, der rangerer på linje med det gutenbergske bogtryk.

Nogle taler om en overgang fra "Gutenberg-galaksen" til "Turing-galaksen" (efter den britiske matematiker Alan M. Turing). Andre har beskrevet internettet som et slags symbolsk parallelunivers, et nyt cyberspace, eller som "en by af bits". Andre igen har mere traditionelt set internettet som en "informationsmotorvej" i analogi med et motorvejsnet.

I nyere teorier lægges der ofte vægt på de transformationsprocesser, der sker under indlejringen af det nye medie i samfundets normale dagligdag. I den sammenhæng er begrebet informationssamfund blevet udskiftet eller kombineret med begrebet netværkssamfund.

Internettets udbredelse bidrager ikke kun til at ændre samfundets mediestrukturer og kommunikationsmønstre, det bidrager også til at ændre mange virksomheders og institutioners indre opbygning og organisation.

Efter en klondikelignende periode i sidste del af 1990'erne, da den gryende e-handel hovedsagelig var baseret på de mange nye netvirksomheder (dotcom-virksomheder), hvoraf mange er forsvundet igen, er det i dag snarere de mere etablerede virksomheder og institutioner, der er begyndt at orientere sig og reorganisere sig i forhold til internettets muligheder. Der findes dog også en række levedygtige internetbaserede virksomheder, fx Amazon, Google og Yahoo. Se også ny økonomi.

Den informationsmængde, der er tilgængelig via internettet, overgår i dag mængden af information, der er tilgængelig på andre medieplatforme. Mens internettets betydning som kommunikationsmedie og vidensarkiv således vokser fra dag til dag, forsvinder meget af det materiale, der publiceres, med en næsten lige så stor hastighed.

Ifølge amerikanske undersøgelser er 40% af materialet væk efter et år, og andre 40% er lavet om. Tilbage er således blot 20% af originalmaterialet. Andre undersøgelser siger, at den gennemsnitlige levetid for en netside er 44 dage.

Da internettet udgør verdens største vidensarkiv, er dette ikke betryggende. Der er derfor i de senere år taget initiativer i en række lande til at opbygge internetarkiver. I Danmark forestås dette arbejde af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. I USA findes The Internet Archive, grundlagt 1996.

Læs mere om det nye internet eller om internettet generelt.

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. internettet - udbredelse og anvendelse
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik