• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

internettet

Oprindelig forfatter Juul Seneste forfatter FiSoe

internettet, nettet, verdensomspændende netværk af computere, hvori data kan sendes fra en computer til en anden. For at kunne kommunikere indbyrdes skal computerne overholde et bestemt regelsæt, en såkaldt protokol.

Ordet internettet kommer af inter- og net, dvs. 'imellem net', et netværk af netværk.

Internettet er et pakke-baseret net, hvor kommunikation omformes til pakker med data, som sendes fra maskine til maskine. Internet Protocol (IP) specificerer, hvordan pakkerne udformes og maskinerne adresseres.

Internettet voksede ud af et nordamerikansk militært forskningsprojekt fra 1969, ARPA-net (Advanced Research Project Agency), til et verdensomspændende net med tilslutningspunkter i alle verdensdele i løbet af de første 20 år.

Annonce

Selvom antallet af maskiner tilsluttet internettet er vokset eksponentielt siden nettets oprettelse, var internettet indtil slutningen af 1980'erne mest benyttet inden for forskning og uddannelse.

Efter lanceringen af den grafiske brugergrænseflade Mosaic til World Wide Web i 1993 steg brugen af internettet kraftigt.

Internettet har ingen central styring eller ejerskab. Der eksisterer dog rådgivende grupper af internetspecialister, IETF (Internet Engineering Task Force), som vurderer forslag til nye initiativer.

Den åbne interessegruppe ISOC (Internet Society) har valgt rådet IAB (Internet Architecture Board), som tager politisk stilling til nye initiativer og blåstempler disse. ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) udsteder bl.a. topdomænenavne.

Internettet var oprindelig ikke kommercielt, da det var offentligt finansieret, men det blev i 1990'erne privatiseret i USA, hvorefter kommerciel udnyttelse blev legal.

Siden da har flere forskellige selskaber opbygget parallelle forbindelser (hovedfærdselsårer) og fælles trafikknudepunkter, hvor data fra en computer tilsluttet det ene net overføres til det net, hvor modtagerens computer er tilsluttet. Mellem kontinenterne er internettet tilsvarende forbundet med en eller flere forbindelser.

I Danmark og Norden gjorde internettet sit indtog i forskningsverdenen, først på de datalogiske og datatekniske institutter i begyndelsen af 1980'erne.

I 1988 blev det danske forskningsnet, DENet, tilsluttet den amerikanske del af internettet gennem det nordiske forskningsnet NORDUnet. Senere kom flere selvstændige afdelinger af internettet til Danmark uden at være indbyrdes forbundet.

I 1996 blev alle vigtige danske afdelinger af internettet tilsluttet det fælles sammenkoblingspunkt DIX (Danish Internet Exchange) for udveksling af lokal kommunikation. Trafik mellem to forskellige danske afdelinger undgår dermed at skulle en tur rundt i Europa.

Tilslutning til internettet

Alle kan tilslutte sig internettet gennem en internetudbyder (ISP, Internet Service Provider). En computer kan tilsluttes internettet via telefonlinje eller bredbåndsforbindelse. Se telekommunikation.

Internetteknologi

TCP/IP. Skematisk tegning over TCP/IP-protokollerne. TCP-protokollen opdeler datastrømme i såkaldte datapakker. IP-protokollen håndterer adressedelen af hver pakke og sørger dermed for, at de sendes til den rette modtager (IP-adresse). I den anden ende kontrollerer og samler TCP datapakkerne til igen at være en sammenhængende datastrøm.

TCP/IP. Skematisk tegning over TCP/IP-protokollerne. TCP-protokollen opdeler datastrømme i såkaldte datapakker. IP-protokollen håndterer adressedelen af hver pakke og sørger dermed for, at de sendes til den rette modtager (IP-adresse). I den anden ende kontrollerer og samler TCP datapakkerne til igen at være en sammenhængende datastrøm.

Alle computere på internettet overholder Internet Protocol og har en entydig adresse (IP-nummer) som navn. IP beskriver, hvordan data, der skal sendes, lagres i et antal IP-pakker, der sendes individuelt gennem internettet, uden at sender og modtager behøver at bekymre sig om deres vej gennem nettet.

Imidlertid sikrer IP ikke, at alle pakker når frem, eller at de kommer i den samme orden, som de blev sendt. Hertil bruges transportprotokollen TCP (Transmission Control Protocol). Vha. TCP kan to computere oprette en logisk kanal, hvorigennem de kan sende en principielt uendelig strøm af bytes mellem sig i begge retninger.

TCP kontrollerer den logiske kanal og sender alle data ved selv at bruge den underliggende IP (og IP-pakker). TCP holder samtidig orden på pakkerne og sikrer genforsendelse ved tab.

Når to computere kommunikerer indbyrdes over internettet vha. TCP/IP, behøver alle de mellemliggende netværk og computere ikke understøtte TCP, blot de forstår IP.

Routerne, som er forbindelsesledet mellem de enkelte netværk, indeholder information om, hvilken vej hver enkelt IP-pakke skal videresendes frem mod modtageren. Valget af rute gennem internettet er baseret på, at alle maskiner inkl. routere har deres egen entydige adresse, IP-nummer.

IP-nummeret består af to dele: Første del angiver adressen på et net (fx en virksomheds lokalnet), mens resten er lokalt tildelte numre til maskinerne på det lokale net. Alle IP-numre, som egentlig bare er netværksadresser, er fordelt mellem landenes administratorer af internetadresser.

IP-nummeret bruges ved al transport af data gennem internettet til at sikre, at data videresendes fra netværk til netværk, hvor netværksknudepunkterne har oplysninger om den videre vej frem mod modtagerens netværk.

Hovedparten af internettet benytter (2006) version 4 af IP, hvor IP-nummeret fylder 32 bit, der skrives som fire værdier mellem 0 og 255 efter hinanden adskilt af punktum, fx 207.25.71.24.

Men version 6 af IP er så småt ved at blive udbredt, hvor IP-nummeret er meget større, 128 bit, der skrives som otte værdier mellem 0 og 65.535 i heksadecimal notation (se talsystemer) efter hinanden adskilt af kolon, fx 0:0:0:0:0:0:CF19:4718. Herved bliver der plads til, at flere maskiner kan tilsluttes internettet individuelt.

IP-numre udskiftes fra tid til anden, og de kan være svære at huske. Derfor bruger man normalt symbolske navne som fx www.cnn.com. Symbolske adresser er konstrueret hierarkisk ved at dele internetverdenen ind i domæner og subdomæner; maskinen "www" ligger således i subdomænet "cnn", en del af domænet "com".

Internettet er udstyret med en distribueret telefonbog (Domain Name Service), hvor symbolske adresser kan slås op, og det tilhørende IP-nummer findes. Dette opslag foretages af de fleste internetprogrammer, uden at brugeren besværes hermed.

Internettjenester

Med internettet som infrastruktur er der etableret en lang række funktioner, som alle tilsluttede computere kan udnytte.

Disse tjenester inkluderer bl.a. mulighed for: at udveksle e-mail mellem to computere via SMTP (Simple Mail Transfer Protocol) og tømme personlig postkasse (mailbox) på central computer vha. POP3 (Post Office Protocol, version 3), at opkoble som terminal til anden computer via telnet, at blade i og kopiere (downloade) filer fra en anden maskine via FTP (File Transfer Protocol), at klikke sig frem fra et hypertekstdokument til et andet på World Wide Web vha. HTTP (HyperText Transfer Protocol) og endelig at udveksle bidrag til nyhedsgrupper via NNTP (Network News Transfer Protocol).

Udbredelse og anvendelse

I løbet af 1990'erne blev internettet udbredt i det meste af verden. Det nøjagtige antal tilsluttede computere kendes ikke, men det skønnes, at ca. 2,4 milliard mennesker verden over bruger nettet (2012); antallet er fortsat stigende ... Læs mere om internettets udbredelse og anvendelse.

Det nye internet

Omkring 2005 begyndte man at tale om en drejning af internettet, af mange kaldet Web 2.0. Med Web 2.0 handler internettet ikke længere om envejskommunikation fra fx ejeren af et website til en række anonyme brugere, men om et netværk drevet af brugerne selv ... Læs mere om det nye internet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Christian Juul: internettet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98737