Under 2. Verdenskrig forestod ingeniørerne J. Presper Eckert og John M. Mauchley konstruktionen af den første faktisk fungerende elektroniske regnemaskine, ENIAC, ved universitetet i Pennsylvania. Man programmerede den ved at trække ledninger, dvs. som en slags stor telefoncentral. Den var lynhurtig og kunne udføre flere tusinde additioner i sekundet.
Men programmeringen af en opgave, der kunne udføres på få sekunder, kunne tage flere uger. Dette gav stødet til det centrale princip i opbygningen af computere, nemlig idéen om, at maskinen skulle indeholde selve programmet i elektronisk form, dvs. samme form som data, således at arbejdet med at udvikle programmer og selve driften kunne adskilles. Maskiner med denne opbygning kaldes von Neumann computere efter den ungarsk-amerikanske matematiker John von Neumann.
Samtidig med udviklingen af ENIAC udvikledes andre typer elektroniske eller elektromekaniske regnemaskiner. Ved Harvard University, USA, skabtes en stor elektromekanisk regnemaskine baseret på relæer.
I Tyskland havde Konrad Zuse allerede før 2. Verdenskrig fremført idéer om programmérbare regnemaskiner. Adolf Hitlers styre støttede dog ikke Konrad Zuse med tilstrækkelige midler, så først efter krigen kunne han realisere sine idéer.
I England udvikledes under medvirken af Alan M. Turing en række specielle maskiner, der ikke udførte beregninger i traditionel forstand, men som blev brugt til automatisk kodebrydning, hvilket jo også er databehandling. Disse maskiner, der blev kaldt Colossus, viste, at idéerne om beregnelighed, algoritmer og automatisk realisering af disse havde et meget generelt potentiale og ikke kun behøvede at dreje sig om talknusning.
I årene 1945-49 udvikledes den nuværende opbygning af computeren. EDSAC var den første von Neumann-computer styret af et lagret program, og den kørte første gang d. 6.5.1949 ved Universitetet i Cambridge i England.
Snart efter var der udviklet lignende maskiner i USA. Disse var eksperimentelle maskiner, der først og fremmest blev anvendt til at gennemføre store, ellers uoverskuelige videnskabelige beregninger. I 1952 kom den første egentlig kommercielt tilgængelige maskine, UNIVAC 1, på markedet. Den var udviklet af Eckert og Mauchley, skaberne af ENIAC.
Snart efter gik firmaet IBM ind i udviklingen af computere, og IBM introducerede i 1953 sin første maskine. Det første kommercielt tilgængelige, moderne computersystem baseret på integrerede kredsløb og ferritkernelager var IBM's System 360 fra 1964.
Dette system dannede grundlag for både IBMs dominerende position på computermarkedet og for introduktionen af computere i virksomheder og organisationer. IBM tilbød nemlig et helt system af maskiner og tilbehør fra inddata til uddata, der sikrede en bred og pålidelig funktionalitet.
I Danmark konstrueredes i slutningen af 1950'erne DASK, der var baseret på radiorør. Fra starten var maskinen planlagt som en kopi af den svenske BESK, men strukturen blev ændret noget. Gennem en årrække blev der i Regnecentralens regi lavet tilføjelser til DASK. I 1968 kom dele af den på Teknisk Museum, Helsingør. Se endvidere DASK.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.