Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

computer - historie

Oprindelige forfattere HSJ og MEn Seneste forfatter Redaktionen

De væsentligste træk ved den computer, vi kender i dag, blev fastlagt omkring 1945. Forud var gået en 100-årig udvikling af mekaniske og stadig mere automatiske regnemaskiner samt en udvikling af mekaniske og elektriske databehandlingsmaskiner som fx hulkortmaskiner.

Så sent som i midten af 1960'erne fandt computeren den form, mainframen, der muliggjorde stor udbredelse, og det var først i løbet af 1980'erne, at den i form af pc'en blev et alment udbredt værktøj.

Teoretiske forudsætninger

Omkring 1945 fandtes der en basal indsigt i, hvad der er beregneligt, og begrebet algoritme var veldefineret. Den engelske matematiker Alan M. Turing havde allerede i 1936 undersøgt ydedygtigheden af en ideelt programmérbar regnemaskine, Turingmaskinen, der kunne bringes til at udføre en algoritme.

Annonce

Det var også fastslået, at man med to symboler, en binær repræsentation, kan udtrykke alt, hvad der kan udtrykkes matematisk. Endvidere var det bl.a. ud fra amerikaneren Claude E. Shannons arbejder klart, at elektriske kredsløb kan bringes til at udføre algoritmer, såfremt det sker i et binært system. De teoretiske forudsætninger for udvikling af computeren var således til stede.

Teknologiske forudsætninger

Den digitale løsning blev dog alligevel anset for et sidespor, da den rejste en række særdeles vanskelige tekniske problemer.

Omkring 1945 var der kun radiorør til rådighed, hvis man ville bygge en elektronisk computer; der skulle bruges ganske mange, og de havde en forholdsvis kort levetid.

Skulle der fx bruges 10.000 radiorør, der havde en gennemsnitslevealder på 1000 timers brug, ville der stort set hele tiden være radiorør, der ikke virkede. Og med blot ét defekt radiorør ville maskinen ikke kunne fungere.

Det ville også være meget vanskeligt at udvikle et arbejdslager eller en egentlig hukommelse, da dette enten ville kræve et uhyre antal radiorør, med de problemer det ville give, eller en helt ny teknologi.

Et alternativ til radiorør var relæer af den type, der blev anvendt i telefoncentraler. Ulemperne ved relæer var dels deres størrelse og dels deres i denne sammenhæng lave hastighed. Men med enten radiorør eller relæer var de teknologiske forudsætninger for en computer til stede.

To teknologiske udviklinger gjorde det muligt at skabe en mere alment brugbar computer.

For det første betød opfindelsen af ferritkernelageret, at computeren kunne have et arbejdslager af en vis størrelse og med rimelige tilgangstider til dets informationer.

For det andet kom transistoren frem i løbet af 1950'erne, og dermed var der skabt et stabilt og pålideligt teknologisk grundlag for computeren, specielt da transistorer i løbet af 1960'erne kunne integreres på chips. Her skabtes integrerede kredsløb med mange transistorer.

I 1971 skabtes den første mikroprocessor, dvs. en centralenhed (CPU) på én chip. Samtidig udvikledes integrerede kredsløb, der kunne fungere som arbejdslager. Det gav basis for udvikling af en helt ny type computer, der i begyndelsen kaldtes mikrocomputer, senere pc.

Kendte eksempler er Apples II fra 1970'erne og IBM's pc fra 1981. Efterhånden som mikroprocessorer og lagerchips udvikledes til at indeholde millioner af transistorer, steg ydedygtigheden af sådanne mikrocomputere. Det har muliggjort en helt ny anvendelse af computere baseret på mange selvstændige computere forbundet i et net. En pc kan i dag yde større datakraft end en mainframe fra midten af 1970'erne.

De første computere

Under 2. Verdenskrig forestod ingeniørerne J. Presper Eckert og John M. Mauchley konstruktionen af den første faktisk fungerende elektroniske regnemaskine, ENIAC, ved universitetet i Pennsylvania. Man programmerede den ved at trække ledninger, dvs. som en slags stor telefoncentral. Den var lynhurtig og kunne udføre flere tusinde additioner i sekundet.

Men programmeringen af en opgave, der kunne udføres på få sekunder, kunne tage flere uger. Dette gav stødet til det centrale princip i opbygningen af computere, nemlig idéen om, at maskinen skulle indeholde selve programmet i elektronisk form, dvs. samme form som data, således at arbejdet med at udvikle programmer og selve driften kunne adskilles. Maskiner med denne opbygning kaldes von Neumann computere efter den ungarsk-amerikanske matematiker John von Neumann.

Samtidig med udviklingen af ENIAC udvikledes andre typer elektroniske eller elektromekaniske regnemaskiner. Ved Harvard University, USA, skabtes en stor elektromekanisk regnemaskine baseret på relæer.

I Tyskland havde Konrad Zuse allerede før 2. Verdenskrig fremført idéer om programmérbare regnemaskiner. Adolf Hitlers styre støttede dog ikke Konrad Zuse med tilstrækkelige midler, så først efter krigen kunne han realisere sine idéer.

I England udvikledes under medvirken af Alan M. Turing en række specielle maskiner, der ikke udførte beregninger i traditionel forstand, men som blev brugt til automatisk kodebrydning, hvilket jo også er databehandling. Disse maskiner, der blev kaldt Colossus, viste, at idéerne om beregnelighed, algoritmer og automatisk realisering af disse havde et meget generelt potentiale og ikke kun behøvede at dreje sig om talknusning.

I årene 1945-49 udvikledes den nuværende opbygning af computeren. EDSAC var den første von Neumann-computer styret af et lagret program, og den kørte første gang d. 6.5.1949 ved Universitetet i Cambridge i England.

Snart efter var der udviklet lignende maskiner i USA. Disse var eksperimentelle maskiner, der først og fremmest blev anvendt til at gennemføre store, ellers uoverskuelige videnskabelige beregninger. I 1952 kom den første egentlig kommercielt tilgængelige maskine, UNIVAC 1, på markedet. Den var udviklet af Eckert og Mauchley, skaberne af ENIAC.

Snart efter gik firmaet IBM ind i udviklingen af computere, og IBM introducerede i 1953 sin første maskine. Det første kommercielt tilgængelige, moderne computersystem baseret på integrerede kredsløb og ferritkernelager var IBM's System 360 fra 1964.

Dette system dannede grundlag for både IBMs dominerende position på computermarkedet og for introduktionen af computere i virksomheder og organisationer. IBM tilbød nemlig et helt system af maskiner og tilbehør fra inddata til uddata, der sikrede en bred og pålidelig funktionalitet.

I Danmark konstrueredes i slutningen af 1950'erne DASK, der var baseret på radiorør. Fra starten var maskinen planlagt som en kopi af den svenske BESK, men strukturen blev ændret noget. Gennem en årrække blev der i Regnecentralens regi lavet tilføjelser til DASK. I 1968 kom dele af den på Teknisk Museum, Helsingør. Se endvidere DASK.

Generationer

Udviklingen af computeren inddeles ofte i generationer. De tidlige, eksperimentelle maskiner fra 1945-55, som var baseret på radiorør, kaldes første generation. Anden generation er computere fra 1955-65 baseret på transistorer. Tredje generation blev skabt med IBM's system 360 og de første minicomputere.

Endelig omtales de helt store maskiner med mere end 100.000 transistorer pr. kreds som fjerde generation. Det er maskiner bygget fra 1975 og frem. Generationsbegrebet lægger sig til enkeltstående maskiner, og da udviklingen siden starten af 1980'erne sker i forbindelse med sammenkobling af computere i netværk, er denne tankegang ikke længere interessant. Den basale teknologi udnyttes nu på helt andre måder, jf. netværk.

Mere og mere elektronik bliver baseret på digital teknologi og dermed på programmer, der enten er rigtig software eller implementeret i hardware. Dermed er programmer blevet en helt afgørende faktor inden for flere og flere teknologiområder.

Viden om og evnen til at producere sådanne programmer er således en nøgleteknologi i de mest avancerede samfund i begyndelsen af 2000-t. Se program.

Komplette computersystemer optræder nu i en lang række apparater, som tidligere var udviklet med konventionel elektronik; fx er tv, dvd-afspillere og surround-anlæg baseret på computerteknologi. Også i industriel kontrol bliver det meste i dag klaret med computerteknologi, fx bilers motor- og bremsestyring. Endelig er computerteknologien udbredt til en række apparater som mobiltelefoner, pda'er og endog hårde hvidevarer.

Læs mere om computere generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Siggaard Jensen, Michael Englev: computer - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58428