Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Historisk rids

Oprindelig forfatter LMa Seneste forfatter Redaktionen

Historisk rids

Mens grundelementerne i systemudvikling er relativt stabile, har opgaverne skiftet karakter i takt med den teknologiske udvikling. I den tidlige periode fra 1960 var der fokus på udvikling af enkeltstående systemer til automatisering af manuelle systemer. Systemerne kørte på store centrale anlæg, og brugerne brugte hulkort, papirudskrifter og simple terminaler.

Fra omkring 1975 blev der satset på systemer, som i højere grad støttede den enkelte bruger i arbejdet. Disse systemer er muliggjort gennem fremkomsten af de personlige computere og netværk, som kobler den enkelte bruger til databaser og faciliteter i de centrale systemer. Samtidig skete der i perioden en rivende udvikling i brugen af grafiske virkemidler, som gjorde det lettere at anvende systemerne.

Siden 1990 er der i stigende omfang fokuseret på udvikling af systemer, som styrker samarbejdet mellem mennesker, og som spiller en strategisk rolle i den enkelte virksomhed. Disse systemer er blevet muliggjort gennem fremkomsten af globale netværk, udstrakt brug af standardsystemer samt udnyttelsen af små, bærbare enheder, der giver brugerne fleksibel systemadgang.

Annonce

Læs videre om systemudvikling i afsnit om komponenter og standardløsninger

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Mathiassen: Historisk rids i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168550