Barentssoklen er en kontinentalsokkel under den sydlige del af Barentshavet; 475.000 km2. Den skråner mod dybhav i vest og nord, mens den i øst begrænses af Uralbjergenes fortsættelse i Novaja Zemlja. Soklens to sedimentationsbassiner, Bjørnøya-Hammerfest og Nordkapp-Varanger, når som de eneste dybder på mere end 300 m og adskiller Den Skandinaviske Halvø fra de undersøiske plateauer med Svalbard og Frans Josefs Land. De er dannet som indsynkninger forårsaget af forkastninger gennem Palæozoikum-Mesozoikum og Tertiær og indeholder mere end 10 km tykke palæozoiske og mesozoiske aflejringer med mulighed for olieforekomster.
Barentssoklen var oprindelig placeret nord og nordvest for Grønland. Den nordlige del med Svalbard knytter sig geologisk til Nordgrønland og Ellesmere Island, mens den sydlige del har en udvikling parallel med Østgrønlands. I Sen Kridt for ca. 70 mio. år siden blev Barentssoklen løsrevet fra sin hidtidige position i forbindelse med Nordatlantens åbning.
Se også kontinentalsokkel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.