Verneuil-metoden, (efter den franske kemiker Auguste Victor Verneuil, 1856-1913), metode til fremstilling af syntetiske smykkesten (rubin, safir, spinel og strontiumtitanat), opfundet i slutningen af 1800-t. Der benyttes en såkaldt Verneuil-ovn, hvori aluminiumoxid og andre kemikalier i finpulveriseret form smeltes ved opvarmning i en brintflamme, der brænder i ren ilt. Under afkølingen dannes mere eller mindre cylinderformede legemer, boules, tilspidsede i den ende, hvor krystaldannelsen er begyndt.