Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sedimentært bassin

Oprindelige forfattere CHein og EThom Seneste forfatter sthornval

Rift Valley. De pladetektoniske forhold i Østafrika, Det Røde Hav og Det Indiske Ocean. Afar er centrum for en aktiv pladetektonisk spredning, der begyndte med, at Den Arabiske Halvø skiltes fra det afrikanske kontinent i forbindelse med en langstrakt hævning af Det Røde Hav og Afar. Rift Valley, Det Røde Hav og Adenbugten er tre stadier i en sådan adskillelse, med Rift Valley i den initiale fase med begyndende spredning, Adenbugten i et senere stadium med en egentlig oceanbundsdannelse og Det Røde Hav i et stadium mellem disse to yderpunkter. Med rødt er markeret de aktive spredningszoner.

Rift Valley. De pladetektoniske forhold i Østafrika, Det Røde Hav og Det Indiske Ocean. Afar er centrum for en aktiv pladetektonisk spredning, der begyndte med, at Den Arabiske Halvø skiltes fra det afrikanske kontinent i forbindelse med en langstrakt hævning af Det Røde Hav og Afar. Rift Valley, Det Røde Hav og Adenbugten er tre stadier i en sådan adskillelse, med Rift Valley i den initiale fase med begyndende spredning, Adenbugten i et senere stadium med en egentlig oceanbundsdannelse og Det Røde Hav i et stadium mellem disse to yderpunkter. Med rødt er markeret de aktive spredningszoner.

Et mere eller mindre afgrænset område, hvor tykke lag af sedimenter aflejres, ofte som følge af en gradvis indsynkning af jordoverfladen, betegnes et sedimentært bassin eller et aflejringsbassin. De fleste større olie- og gasforekomster findes i bassiner, hvor organisk materiale bliver omdannet til olie og gas ved høje temperaturer og i stor dybde. Bassiner er oftest cirkulære eller ovale, men kan dog også være uregelmæssige eller aflange. De er som regel afgrænset af geologiske forkastninger. Størrelsen varierer fra nogle få km til mere end 1000 km i diameter; de største er mere end 20 km dybe. De største bassiner findes langs kontinenternes rande, fx Det Japanske Hav, men de findes også inde på kontinenterne, fx Nordsøbassinet.

Bassiner kan være dækket af vand eller være mere eller mindre tørlagte. De fyldes op med sedimenter transporteret af floder; vanddybden afhænger af forholdet mellem tilførsel og indsynkning. I mange bassiner sker tilførslen i takt med indsynkningen, og de kan derfor være vanskelige at se på jordoverfladen. I forbindelse med en pladetektonisk opsprækning af et kontinent til flere subkontinenter opstår aflange indsynkningsbassiner, fx Rhingraven og Rift Valley. Under udviklingen af disse vil der først aflejres kontinentale sedimenter (sand og konglomerater), i saltsøer endvidere salt og gips. Senere vil havet trænge ind, og marin sedimentation vil tage over, sådan som det fx er sket i Det Røde Hav. Alt efter klima og geografiske forhold vil der aflejres grus, sand, ler eller kalk (koralrev, koralsand) i løbet af denne fase.

Et bassin kan eksistere i nogle få mio. til flere hundrede mio. år. I de fleste tilfælde synes deres opståen og forsvinden at have rod i pladetektoniske kræfter, og bassiner langs kontinenternes rande ender da også ofte med at blive presset op i bjergkæder i forbindelse med pladekollisioner; se pladetektonik.

Annonce

Forståelse af bassiners udvikling har stor økonomisk betydning. Ved at sammenstille de forskellige resultater af bassinanalyser søger man at belyse den geologiske udvikling. En bassinanalyse består af forskellige hovedtrin: seismiske analyser, der afslører aflejringernes forløb i undergrunden; undersøgelse af fossilindholdet, der afslører alder og aflejringsmiljø og undersøgelse af de enkelte aflejringers kornstørrelser (tekstur), opbygning (struktur), porøsitet og gennemtrængelighed (permeabilitet) samt deres egenskab som fx reservoirbjergart for olie eller gas. Disse sidste analyser udføres enten direkte på boreprøver, eller ved at sonder sænkes ned i borehuller, se borehulslog.

Læs mere om sedimenter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Heinberg, Erik Thomsen: sedimentært bassin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156985