Når råolien er pumpet op, skal den raffineres, før dens forskellige bestanddele kan anvendes. Først afsaltes råolien, der derefter går til en destillationskolonne ved atmosfæretryk. Efter opvarmning i varmevekslere og rørovne føres den ind i kolonnen, hvor der skabes en temperaturgradient. Kulbrinterne vil derfor fordele sig i kolonnen efter kogepunkt, og en række fraktioner kan udtages. Gas-nafta-fraktionen indeholder flaskegas, der må opbevares under tryk for at holde sig flydende, samt nafta, der er råbenzin. Kerosin er råstoffet for fremstilling af jetbrændstof og petroleum, mens den lette gasolie efter afsvovling anvendes som dieselolie, motorgasolie og fyringsgasolie. Den tunge gasolie går til visbreaking (viscosity breaking), som er en mild termisk krakning, hvorved der fås lettere produkter og brændselsolie. Destillationsresten, det atmosfæriske residuum, kan anvendes som tung brændselsolie eller som føde til visbreakeren. Den kan også destilleres under vakuum, hvorved der fås vakuumgasolie, som anvendes til fremstilling af smøreolier eller som føde til krakningsanlæg. Vakuum-residuet kan anvendes til brændselsolie eller — hvis råolien er naftenisk — til fremstilling af bitumen til asfaltindustrien.
Stadigt flere produkter får derefter reduceret svovlindholdet ved afsvovling, der foregår ved en katalytisk hydrogenering, hvorefter den dannede hydrogensulfid ledes til et svovlindvindingsanlæg (Claus-anlæg).
Den rå benzin har et lavt oktantal. For at forbedre det underkastes den efter afsvovling en såkaldt reforming. Det er en proces, som foregår ved høj temperatur i en hydrogenatmosfære over en katalysator af platin og rhenium. Processen kaldes ofte platforming efter platinkatalysatoren. Naftener omdannes da til aromater, og en del af paraffinerne til isoparaffiner, mens nogle af de tungere paraffiner krakkes til mindre molekyler. Dette resulterer i et højere oktantal. En anden proces til fremstilling af højoktanbenzin, som imidlertid ikke praktiseres på de danske raffinaderier, er alkylering, hvor isoparaffiner bringes til at reagere med olefiner. Af isobutan og buten fås således isooktan. Der er også den mulighed at forbedre benzinens oktantal ved tilsætninger af fx tetraethylbly (se benzin).
I de danske raffinaderier er der kun de milde termiske krakningsanlæg. Større raffinaderier har ofte katalytiske krakningsanlæg. Ved processen dannes der sod, som vil deaktivere katalysatoren. Det forhindres i den mest moderne udformning med en teknik kaldet "fluid bed catalytic cracking". Her er katalysatoren, som består af ganske små partikler, fluidiseret i reaktionsblandingen, og der udtages kontinuerligt katalysator, som regenereres, også i fluid bed. Sådanne anlæg skal være meget store for at være rentable.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.