Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

olie (olieforurening)

Oprindelige forfattere BLMa, HHVag, LPK, LRoOv og MHen Seneste forfatter Redaktionen

Den olieforurening, der får størst opmærksomhed, er de store udslip, når tankskibe forliser, og olieboringer kommer ud af kontrol. Sker en sådan ulykke nær kysten, kan konsekvenserne blive meget alvorlige. Fugle og havpattedyr søles ind i olie og omkommer, fiskebanker og østersbanker ødelægges, og badestrande bliver ubrugelige. Ofte er olien kun synlig som en tynd hinde, men selv det kan have ganske alvorlige følger for de mange fugle, der i vintertiden holder til ved kysterne og i de åbne havområder. En lille olieplet på fjerdragten kan ødelægge fuglens varmeisolering, så den dør af kulde. Derudover kan olien forgifte fisk og bunddyr.

På længere sigt forsvinder de fleste olieforureninger, fordi olien fordamper eller nedbrydes af mikroorganismer. Nedbrydningen sker meget langsommere i kolde områder end i varme. Derfor kan olieforureninger i arktiske områder have alvorlige langtidsvirkninger.

De store olieforureninger kræver en omfattende indsats. Man kan inddæmme olie med flydespærringer og suge den op i containere. I nødsfald spreder man kemikalier, der splitter olien i dråber, som lettere fordeler sig i vandmassen, hvor de kan nedbrydes. Imidlertid kan kemikalierne være mere giftige for dyrelivet end selve olien. Det så man bl.a. ved den store oliekatastrofe, hvor tankeren Exxon Valdez grundstødte i Prins Williams Sund i Alaska i 1989. Gennem MARPOL-konventionen, en international overenskomst fra 1973 med det formål at forebygge forurening af havet, samt OSPAR-konventionen fra 1992, som specifikt gælder den nordøstlige del af Atlanterhavet, er der lavet en række internationale regler, der skal begrænse risikoen for olieforurening til søs; konventionen er i Danmark udmøntet i Havmiljøloven. Se også hav og Nordsøen (forurening).

Annonce

Forurening fra boreplatforme

Forurening fra boreplatforme kommer dels fra borearbejdet, dels fra selve olieudvindingen. Det i boringen anvendte boremudder indeholder metalspåner, en række kemikalier samt olie. Metalspånerne fjernes, inden mudderet udledes i havet. Det olieholdige vand, der pumpes op sammen med den udvundne olie, renses delvis for olie, inden det udledes til havet. Det tilladte indhold af olie er blevet reduceret gennem tiden og er i Danmark 30 ppm. Udledningerne omkring boreplatforme fører til, at en række fastsiddende, følsomme bundorganismer dør, mens fisk forsvinder fra det forurenede område. Alvorligere, men mere sjældne uheld ses, når boringen løber læk (se blow-out), hvilket kan medføre, at store, ofte brændende, oliemængder udledes i havet.

Forurening fra skibe

I vore farvande er der hvert år olieforureninger fra skibe, der renser tanke eller på anden vis slipper olie ud, fx ved en grundstødning. At bekæmpe en olieforurening på det åbne hav er i Danmark en statsopgave, som udføres af søværnets miljøskibe, fx Gunnar Seidenfaden. Det kommunale beredskab skal tage sig af den forurening, der rammer strandene. Søværnets Operative Kommando overvåger de danske farvande med fly og med satellit. Flyene har et radarsystem, som kan spore oliehinder. Alle fly og skibe, der observerer en olieforurening, skal rapportere den til Søværnets Operative Kommando, der afgør, hvilken indsats der skal sættes i gang.

Sker der et havari med risiko for en større olieforurening, er det vigtigt at få udbredelsen af olien begrænset. Der er udpeget en række nødområder, bl.a. Kalundborg Fjord, og nødhavne, bl.a. Esbjerg, som havaristen kan slæbes ind i, så olien ikke spredes over større havområder, hvor det er sværere at bekæmpe den.

Et vigtigt led i det videre opklaringsarbejde er at finde ud af, hvorfra olien stammer. Der skal så hurtigt som muligt tages en prøve, som kan afsløre oliens kemiske "fingeraftryk". Først når det kan sammenlignes med olien i et evt. mistænkt skib, er der mulighed for at retsforfølge synderen. Det er Miljøstyrelsens opgave at vurdere, om olieforureningen skal have et retsligt efterspil.

Den naturlige olieforurening

Visse steder i verden, bl.a. i Den Mexicanske Golf, siver der betydelige mængder olie ud fra havbunden, der kan spores som kilometerlange oliehinder på havoverfladen. Det har vist sig, at der er et meget rigt og særpræget dyreliv i de bundområder, hvor oliekilderne er. Her er særlige kæmpemuslinger og orme, der minder om det dyreliv, der er ved dybhavets hydrotermiske væld. I olievældene i Den Mexicanske Golf skyller på ti år lige så meget olie ud, som Exxon Valdez tabte ved Prins Williams Sund. Men i den mexicanske bund er der gennem millioner af år udviklet økosystemer, der kan nedbryde olien.

Jordforurening

Jorden under gamle tankstationer er mange steder forurenet af spildt olie. Det kan forurene grundvandet. Derfor renser man i Danmark grundene, ofte finansieret af oliebranchens miljøpulje. Pengene hidrører fra en afgift betalt af hver liter solgt brændstof til køretøjer. Som regel graves den forurenede jord op, og den renses på et særligt biologisk jordrenseanlæg, hvor bakterier nedbryder olieresterne. Man kan også rense den forurenede jord på stedet ved at pumpe luft ned, der giver de nedbrydende bakterier den nødvendige ilt. I andre tilfælde kan man forsøge at pumpe kogende damp ned, der får olieresterne til at fordampe fra jorden. Hvor en olieforurening direkte truer en vandboring, kan man lave en afværgepumpning

Olieforureningsansvar

I Danmark har ejeren af et skib, der transporterer olie, efter Søloven objektivt ansvar for enhver skade uden for skibet, som skyldes forurening, der er forårsaget af olie, som udtømmes eller udflyder fra skibet, medmindre skaden skyldes forhold, som ejeren ikke er herre over, fx usædvanlige naturbegivenheder.

For jordforureninger er der efter Miljøerstatningsloven objektivt ansvar for den, der som led i erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet forårsager en forurening. Ansvarsgrundlaget for olieforureninger, der er forårsaget af privatpersoner, er culpa. Se også erstatningsansvar uden for kontraktforhold.

Med Jordforureningsloven af 1999 er indført regler om et såkaldt ubetinget forureneransvar for nyere jordforureninger, herunder olieforurening. Reglerne er for almindelige villaolietanke kombineret med regler om forsikringspligt.

Fondskonventionen af 1992

Fondskonventionen af 1992 fastlægger rammerne mv. for en international fond til erstatning af skader ved olieforurening fra skibe. Fonden yder under visse omstændigheder erstatning til skadelidte ud over det ansvar, som påhviler skibene. Fondens virksomhed finansieres af bidrag fra visse større importører i de kontraherende stater af råolie, tung brændselsolie mv. Danmark har ratificeret traktaten, som trådte i kraft i 1996. I 2003 blev en supplerende lov vedtaget.

Læs mere om olie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen, Hans Henrik Vagner, Lene Pagter Kristensen, Lars Rosenberg Overby, Mogens Henze: olie (olieforurening) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135051