Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kviksand

Oprindelig forfatter MSoe Seneste forfatter Redaktionen

kviksand, sand, hvorigennem der er en opadrettet strømning af vand. Områder med kviksand findes, hvor sand aflejres meget hurtigt, hvorved porevandet fanges i sedimentet, fx i floder, ved flodmundinger og langs kyster. Kviksand kan også dannes ved, at en pludselig belastning eller rystelse, fx fra jordskælv, sætter gang i den interne vandstrømning. Herved mister sandet sin bæreevne, men i modsætning til den almindeligt udbredte antagelse findes der dog ingen sugende kræfter i kviksand, som med en massefylde på over 1,6 g/cm3 kan holde mennesker og dyr flydende.

Ordetkviksand kommer af tysk Quicksand, egl. 'levende sand'.

Kviksand dannes oftest i finkornet sand, men alt sand og selv grus kan blive kvikt, såfremt der er tilstrækkeligt porevand til stede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Martin Sønderholm: kviksand i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112735