Krydslejring. Th. ses et profil i en grusgrav i Vendsyssel. Tv. ses sedimenterne i profilet opmålt og afbildet i en sedimentologisk log, et geologisk arbejdsredskab, der benyttes til beskrivelse af den vertikale lagfølge i profilet. Loggen viser vha. symboler profilets materialesammensætning (lithologi), interne strukturer og kornstørrelsesvariation (vekslende fra fint sand til grus). Sedimenterne i det geologiske profil er aflejret under dannelsen af en krumodde i Senglacialtid.

.

Krydslejring, skrålejring, sedimentær struktur, der især forekommer i sandsten. Krydslejring er skråtstillede lag eller strata, som typisk har en hældning mellem 15° og 35° i forhold til sedimenternes overordnede lagstilling. De skråtstillede lag afgrænses almindeligvis af erosive flader og danner krydslejrede sæt eller bænke, der kan have en tavleformet (tabular) eller trugformet geometri.

Et krydslejret sæt opbygges af bundsæt, forsæt og topsæt; topsæt er dog sjældent bevaret. De varierer i tykkelse fra få cm (småskala-krydslejring) til mere end 30 m (storskala-krydslejring). Nogle af de tykkeste ses i fossile vindaflejringer, men også fossile flodaflejringer og tidevandsaflejringer har storskala-krydslejringer. De krydslejrede sæt dannes som regel ved vandring (migration) af sedimentære bundformer som ribber, banker og klitter, og studier af krydslejringer i sedimentære bjergarter giver vigtige oplysninger om sedimenternes aflejringsmiljø. Se sedimenter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig