Konkretion, bolle, nodul, geologisk udtryk for et hårdt, kompakt, op til 3 m stort, afrundet eller irregulært legeme i et sediment. Det er oftest dannet ved diagenetisk vækst (se diagenese) af fx carbonater, flint, pyrit eller gips. Væksten begynder omkring en kerne, fx et fossil, og fossiler er ofte meget velbevarede i konkretioner, der også kan benyttes som kilde til væsentlige geologiske oplysninger af kemisk art.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet konkretion kommer af latin concretio, af concretus 'sammenvokset, tæt', af concrescere 'vokse sammen, blive tæt, hårdt'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.