Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jordkrybning

Oprindelig forfatter HBrM Seneste forfatter Redaktionen

jordkrybning, nedadgående bevægelse af de øvre jordlag i bakket terræn, forårsaget af tyngdekraften, frost/tø-processer, regn og i særdeleshed af jordbehandling som fx pløjning og harvning. Jordkrybning danner med årene et tykt muldlag for foden af bakkerne. På større bakker med flere marker kan jordkrybning danne et karakteristisk terrasseagtigt bakkeprofil med en lille stejlvæg op mod den ovenfor liggende mark og en lille terrasse forneden mod næste mark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Breuning Madsen: jordkrybning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102069