Grus, inden for geologi og geoteknik betegnelse for et sediment bestående af hårde bjergartspartikler i fraktionen 2-64 mm. I Danmark er langt det meste grus aflejret af istidens smeltevandsfloder og består af fragmenter af krystallinske bjergarter fra Skandinavien eller af flint fra den danske undergrund.
Alt efter oprindelsen skelnes mellem klippemateriale, sømateriale eller bakkemateriale. Grus bliver i modsætning til ler ikke plastisk, når det bliver vådt, hvilket er væsentligt for den praktiske anvendelse.
Inden for betonteknikken benyttes betegnelsen grus for en blanding af sand og sten evt. iblandet filler (materiale med diameter mindre end 0,25 mm). Inden for vejsektoren anvendes betegnelsen grus for produkter, hvor kornene er over 2 mm; eksempler herpå er bundsikringsgrus, glatføregrus og afretningsgrus.
Forbruget af grus og sand til bygge- og anlægsformål udgør i Danmark omkring 25 mio. m3 om året. Dette medfører så væsentlige indgreb i naturen, at det har været nødvendigt at foretage en regulering i henhold til lov om råstofindvinding. Se også Råstofloven.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.