Diagenese, fysiske, kemiske og biologiske forandringer, der sker i sedimenter efter aflejringen ved påvirkning af de temperatur- og trykforhold, som hersker i den yderste del af jordskorpen; forvitring medregnes dog ikke som diagenese.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet diagenese kommer af dia- og græsk genesis 'oprindelse, skabelse'.
En vigtig proces er sammenpresning, kompaktering, som skyldes vægten af de overliggende sedimenter. Herved reduceres porøsiteten under samtidig udpresning af porevæske, som siver bort gennem lagene. Porevæsken kan reagere kemisk med omgivelserne; bl.a. kan der udfældes mineralsubstans, fx kvarts og calcit, mellem sedimentkornene; denne proces kaldes cementering. På den måde kan sand omdannes til sandsten og ler til lersten eller skifer. Under cementeringen kan der bl.a. ske replacering af et mineral med et andet, ligesom visse mineraler kan omkrystallisere, fx aragonit til calcit. Ved mere lokal cementering opstår konkretioner, fx flintknolde i kalksten eller antrakonitboller i alunskifer.
Andre former for diagenese skyldes især temperaturstigningen med dybden. Det gælder tørvs omdannelse til kul samt andet organisk stofs modning til kulbrinter (olie og gas). På meget stor dybde (fx 10 km) bliver tryk og temperatur så høje, at diagenesen afløses af metamorfose; denne grænse er ikke veldefineret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.