Arkose, oftest rødlige og dårligt sorterede, grovkornede sandsten, hvori mere end 25 % af kornene består af feldspat, mens resten består af kvarts. De dannes især i kontinentale aflejringsbassiner langs bjergkæder ved hærdning (diagenese) af umodne, moderat forvitrede sedimenter, der er transporteret et kort stykke før aflejring. Dele af Nexøsandstenen er en arkose.