Oliefelt, eng. oilfield, område i undergrunden, hvorfra der produceres eller forventes produceret olie. Feltet består af en eller flere sammenhængende porøse reservoirbjergarter under et impermeabelt lag, en såkaldt oliefælde. De mest almindelige reservoirbjergarter er kalksten og sandsten.
Et felts reserver betegner den del af olien, der praktisk kan produceres, hvilket oftest er under halvdelen af den tilstedeværende mængde. Indvindingsgraden afhænger både af reservoirets beskaffenhed og af den teknologi, der benyttes. Tidligere kunne indvindingsgraden være så lav som 10 %, mens der i dag med velplacerede produktions- og injektionsboringer og med injektion af gas over oliezonen eller vand under oliezonen kan opnås en indvindingsgrad på over 70 % i de bedste sandstensreservoirer.
Verdens største oliefelter findes i Mellemøsten, hovedsagelig med reservoirer fra Jura (ca. 206-142 mio. år før nu) og Kridt (ca. 142-65 mio. år før nu). Fra det største, Ghawar i Saudi-Arabien, er der produceret 60 mia. m3 olie (2014), men det forventes at kunne producere endnu 70 mia. m3.
Blandt de største oliefelter i Nordsøen er Statfjord- og Ekofiskfeltet i den norske del, hver med reserver på mere end 500 mio. m3 olie.
I Danmark var der ved udgangen af 2012 produktion af olie fra 19 forekomster. De største danske reserver findes i Danfeltet, Halfdanfeltet og Gormfeltet, som alle har kalkreservoirer fra Danien og Øvre Kridt. De samlede danske oliereserver anslås til at have været ca. 555 mio. m3. Af disse var ca. 374 mio. m3 produceret ved udgangen af 2012.
Se også gasfelt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.