Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

naturgas (Produktion og verdenshandel)

Oprindelig forfatter HFri Seneste forfatter Redaktionen

Den samlede produktion af naturgas er steget med ca. 25% fra 1993 til 2003. Alligevel er der en fortsat stigning i de kendte naturgasreserver (ca. 10% fra 2001 til 2005), dels fordi kendte fund er blevet opvurderet pga. forbedrede udvindingsmetoder, dels fordi nye felter er blevet opdaget. Reserverne forventes at række til 60-70 års produktion. De største reserver findes i Rusland (ca. 28%), Iran (ca. 16%) og Qatar (ca. 15%). Mest sendes gennem rørledninger fra Rusland til Vesteuropa og over den amerikansk-canadiske grænse. Transporten med skib (nedkølet gas, LNG) fra Indonesien, Malaysia og Australien til Japan er også betydelig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Friis: naturgas (Produktion og verdenshandel) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130412