Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

naturgas

Oprindelige forfattere FGC og HJSP Seneste forfatter HJSP

Naturgas. Med en hastighed på ca. 1 km om dagen er specialmaskiner i færd med at nedlægge rør til naturgasnettet i Danmark. Anlægsprojektet blev gennemført i 1980'erne af DONG.

Naturgas. Med en hastighed på ca. 1 km om dagen er specialmaskiner i færd med at nedlægge rør til naturgasnettet i Danmark. Anlægsprojektet blev gennemført i 1980'erne af DONG.

naturgas, fossilt brændstof, der består af lette gasformige kulbrinter og varierende mængder af nitrogen (kvælstof), kuldioxid, hydrogen (brint), svovlbrinte og helium. Naturgas er den tredjevigtigste energikilde (efter olie og kul).

Dannelse

Naturgas dannes hovedsagelig ved opvarmning af organisk materiale i kildebjergarter og kul eller ved termisk omdannelse af olie. Denne gasdannelse sker i sedimentbassiner, normalt i 3-6 km dybde afhængigt af temperaturgradienten i undergrunden. Gasdannelsen begynder ved ca. 70 °C og er mest intens i temperaturintervallet 120-160 °C. Ved temperaturer over ca. 200 °C er kildebjergarterne ikke i stand til at afgive yderligere kulbrinter. Den dannede gas migrerer (se migration) fra kildebjergarten gennem porøse lag til fælder, hvor den akkumuleres i reservoirer, evt. sammen med olie. Hvis der findes både olie og naturgas i reservoiret, vil gassen findes over olien.

Naturgas kan også dannes ved bakteriel nedbrydning af organisk materiale, hvorved der dannes biogen gas (sumpgas). Dannelsen foregår ved relativt lave temperaturer i moser, sumpe og på bunden af søer. Desuden foregår den i indtil få hundrede meter under jordoverfladen eller havbunden. Biogen gas består af næsten ren methan (mere end 99 %) med en karakteristisk isotopsammensætning. Den undslipper normalt til overfladen og forsvinder i atmosfæren, men kan i enkelte tilfælde ansamles i så store mængder, at gassen kan udvindes kommercielt som fx i Podalen i Italien og i Sibirien. Verdens største naturgasreserver findes i Mellemøsten og Rusland (især i Sibirien).

Annonce

Produktionstal
Verdens samlede reserver 2013204 Gtoe
Verdens årlige produktion3,7 Gtoe
heraf
Iran18 %
Rusland17 %
Qatar13 %
Turkmenistan9 %
USA5 %
Saudi-Arabien4 %
andre34 %
1 Gtoe svarer til 1,1·1012 m3 naturgas
Verdens samlede reserver er opvurderet med ca. 2 % om året siden 2000.

Sammensætning og egenskaber

Naturgas er en gasformig blanding af lette kulbrinter (hydrocarboner), især methan. Der kan være et varierende indhold af højere kulbrinter og urenheder, methanindholdet varierer normalt fra 75 % til 99 %. Naturgas er farveløs og lugtfri og har (ved atmosfæretryk og normal temperatur) en densitet på ca. 0,75 kg/m3; den er dermed lettere end luft. I modsætning til bygas (kulgas) er den ugiftig, da den ikke indeholder carbonmonoxid. Ren methan har et kogepunkt på −162 °C og en øvre brændværdi på 39,8 MJ/m3. Brændværdien af 1 m3 naturgas fra danske felter svarer til brændværdien af ca. 1,1 l olie. I sammenligning med kulgas har naturgas en lav forbrændingshastighed, hvilket er af betydning for konstruktionen af gasbrændere.

Inden naturgas kan distribueres i rørledninger eller gøres flydende, må den renses. Flydende kulbrinter skal fraskilles ligesom vand (der kan danne faste hydrater med kulbrinter) og hydrogensulfid (svovlbrinte). Der tilsættes endvidere små mængder af et lugtstof. I Danmark findes et behandlingsanlæg ved Nybro ved Varde.

Anvendelser

I 2013 forbrugtes årlig på verdensplan ca. 3,35∙1012 m3, mens de kendte reserver er på ca. 186∙1012 m3. Naturgas anvendes hovedsagelig som brændstof til el- og varmeproduktion, men en vis del anvendes i den kemiske industri som råstof (se methan). En lille, men stigende del anvendes som drivmiddel i motorkøretøjer, hvilket har miljømæssige fordele sammenlignet med benzinmotorer. Anvendelsen af naturgas er forholdsvis ny og tog først for alvor fart efter oliekriserne i 1970'erne.

Distribution

Naturgas transporteres enten på gasform under højt tryk i rørledninger eller som væske (LNG, Liquefied Natural Gas) med skib. Der findes i dag et omfattende rørledningsnet i Europa, som har forbindelse mod øst til Rusland og mod syd til Algeriet. Til udligning af forbrugsvariationer kan der bygges underjordiske lagre.

LNG fremstilles ved kompression og afkøling af naturgas. Den transporteres i tanke ved atmosfæretryk og en temperatur på −162 °C. De første afskibninger fandt sted i 1964 fra Algeriet til Storbritannien og Frankrig. Fra slutningen af 1990'erne har Japan været den største importør.

Den internationale handel med naturgas omfatter ca. 30 % af produktionen. Heraf går 70 % via rørledninger, og 30 % med skib.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming G. Christiansen, H.J. Styhr Petersen: naturgas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130407